Ærlighed: Hvorfor drikker jeppe…. Jeppe drikker fordi….

Puha… Denne her bliver en af lidt svære blogs.

Well ærlighed er en af de ting jeg sætter stor pris på selv, så derfor må man også melde rent flag, når der…. måske –måske ikke….. fordres en forklaring.

Som mange sikker ved, så har jeg været en del igennem de sidste par år.

Hvad i så ikke ved, HVAD konsekvenserne har været for mig med de ting jeg har været igennem
Først en hulens masse arbejde- både med mit tidligere firma og med herbergene, stort set i døgndrift- så blev jeg i medierne og online angrebet med en masse virkelig hårde beskyldninger, som i den grad på mange måder smadrede hele min tilværelse.

Sidste år var jeg så igennem 2 retssager ( samme sag)

Fik en dom på 40 dages betinget fængsel, for overtrædelse af bogføringsloven i byretten.
Da vi på ingen måder var enige i dommen og straffen, som så i øvrigt er den hårdeste dom nogensinde afsagt i sådan en sag, og fandt det besynderligt at jeg skulle som den eneste dømmes for bestyrelsesansvaret altså fordi jeg var formand, så blev jeg lige pludselig gjort til eneansvarlig for hhv økonomi og bogføring, overfor et reelt ansvarsområde jeg ikke havde, ej heller har kendskab til.
Vi ( min forsvare og jeg ) valgte ( og det gjorde anklager så også) at anke den dom og straffeudmåling til landsretten.

 

Så var vi igennem det cirkus en gang til, og til trods for vi siger vi har en retssikkerhed i Danmark, så sad jeg alle dage i landsretten med en klar følelses af, at uanset hvad der kom frem, så ville jeg ikke bliver frikendt.

Jeg var dømt på forhånd. – Det var en følelse jeg så ikke var ene om at have.
Det viste sig også at holde stik.

Til trods for flere vigtige vidner fra bl.a socialministeriet, vidnede om jeg ikke, ej heller efter deres opfattelse, havde noget med bogføring og økonomi at gøre, og at samtlige bevillingsskrivelser, ect var sendt til administrationen i Horsens.
Samt at selv kurator samt revisoren i trak deres tidligere forklaring, fra byretten, tilbage i landsretten og indrømme, de nok havde været en smule meget farvede i deres holdning i forhold til mit ansvar og skyld, under sagen i byretten, fra det de havde læst i pressen.
MEN

Dommen blev stadsfæstet og straffen splittet 20 dage betinget og 20 dages ubetinget fængsel.

 

 

& Sagen afvist af højesteret .

Det kom så heller ikke bag på os selv om sagen er skelsættende, man stramme op i straffeudmålingen med mere en 8 gange( Fra tidligere afsagte domme i sager med overtrædelse af bogføringsloven hvor der max blev givet 7-14 dages betinget, til min dom på 20 dages betinget og 20 dages ubetinget) end tidligere og så er det ikke præcedens??

 

Tja.. Den var ikke nem at sluge, da jeg faktisk ikke er en slyngel eller har for vane at lave noget som helst kriminelt. Synes faktisk altid jeg bestræber mig på at være et ordentlig menneske.

Og nu skal jeg så i fængsel eller rende med fodlænke.
jeg prøvet at tage det med opløftet pande og humor- Men sandheden er, det gnaver inden i mig, at jeg skal i fængsel- og så for noget hvor jeg helt ind i kerne af min sjæl, ved jeg er uskyldig i.
Den tanke skræmmer mig og vælter til tider også min verden.

Oven i de her ting- så var omkostningerne for det jeg har været igennem, været på mange fronter skelsættende og nærmest uoverskuelig.

Jeg har mistet ALT!! ..

Jeg mistede en mand jeg elskede, jeg mistede mit hjem, min bil , alle mine ting, være under et umenneskeligt pres, med dødstrusler, tilsvininger, indbrud, syge personernes angreb på min person.

Jeg har mistet tilliden til mennesker i alt almindelighed – og efter i mandags, blev den bestyrket.

Jeg har set mine børn og plejebørn lide under det her ting, det de skulle se deres mor, som ellers er en handlestærk kvinde, pludselig stå der, og ikke kunne stille en skid op, med et tomt blik i øjene, fordi du som menneske, er oppe imod kræfter der er så enorme at du ikke har en chance.

Jeg har været som en magnet for tosser, som på den ene eller anden måde, ikke ville mig det godt, men det troede jeg jo de ville 😉
De her ting har så også har udmundet sig i, at jeg også har fået et meget skrøbeligt helbred.
Jeg har en alvorlig spiseforstyrrelse samt et kronisk blødende mavesår.
Og den er løbende i udbrud, den der anorexi, selv om jeg kæmper med den og er opmærksom på den dagligt.
Jeg har siden 2012 boede hos venner, for jeg kunne bare ikke overskue at tage stilling til noget som helst , eller blot handle. Kræfterne var/ er der bare ikke.
Det har været en svøbe på mange måde, men også på andre et rent helvede. Jeg savner at kunne lukke en hoveddør, og bare være alene, hvor det er mine ting der står omkring mig, og det er mit navn på hoveddøren.

 

Well i denne her uge, fik jeg en opringning, og det er nok også den opringning, der nu gør, jeg stille og rolig nu begynder at lukke mere op for mit private jeg.
Den opringning rystede mig så meget i min grundvold, da det havde direkte relevans for den retssag jeg har været igennem. Jeg var rystet chokkeret og lamslået.

Så min anorexi gik lige i fuld blæst, og min reaktion på det her kæmpe chok og rystelse jeg fik, var flugt!!!
Min reaktion/flugt når jeg får de der slag på min vej igennem livet, er en smule anderledes end andres.

 

Jeg flygter fra mit liv, jeg flygter ved at suse ud og feste, så jeg ikke skal forholde mig til den følelse af bedrag, afmagt og rystelse over menneskers ondskab, som jeg får.

Jeg kan ikke have de følelser mere- De har taget alt fra mig, og jeg får det så mega dårligt inden i, når jeg rammet bare noget der minder om det.
Altså nu skal jeg så lige indsparker, før der dannet en forkert konklusion, at det er det ikke hver gang jeg er ude, at jeg :

1) drikker alkohol,

eller

2) fordi jeg er ked af det.

3) Jeg fester også fordi jeg er glad – og nyder mine venner

Men denne her uge, har været en af de vildere..
For det chok jeg fik i mandags, er nok et af de allerværste, siden jeg så mit ansigt på breaking news delen på BT online, med teksten

” Hvor er pengene April”
Så jo jeg har festet igennem- og det har sine omkostninger igen- og det magter jeg sgu ikke mere.

Jeg vil ikke have et liv hvor fester overtager- anorexien dræner mig, og alkoholens virkning rammer mig med 100 ganges normal styrke og du bliver standervissen af 1 øl- vælter rund som en rablende teenager og ikke evner at opføre sig ordentlig eller have styr på sine bevægelse, for du reagere anderledes på alkohol end andre pga anorexien .

 

Jeg vil ikke længere have et liv hvor jeg konstant holder alt på en arms længe, og ikke knytter mig til noget jeg kan miste.

 

Dvs mine egendele idag består i mit tøj, mine sko, ect –

Jeg ejer f.eks ikke en sofa, eller et bord. Eller møbler 
jeg har KUN det jeg kan tage med mig… Jeg tør ikke andet.

Jeg knytter mig ikke til noget menneske i et kærlighedsforhold. .. jeg tør ikke

Jeg stoler få de færreste- for jeg tør ikke andet.

 

Nu vil jeg så noget andet – derfor dette blogindlæg..

 

Jeg vil have mit liv, dog kan jeg mærke jeg vil have mit eget liv!!!

Hvor jeg ikke er afhængig af andre

Det skal lige indsparkes at jeg på ingen måde ser mig selv i den stakkels ofrerolle.
Synes jeg med alt tydelig og igennem årende har vist- ikke er min Thing!!

jeg har truffet nogle valg- og de valg skal jeg sætte i handling i den kommende uge.

 

Og så er jeg gået i gang med at skrive, måske der kommer en bog ud af det..
Både om sagen her, men også om hvad jeg faktisk har oplevet igennem det her, både fra mennesker tæt på mig, og dem som er røget i svinget .. blot som en del af en terapi til at få det her ud af mit system

 

Dette blog indlæg er langt fra fyldestegørende for hvad det er jeg har været og stadig til dels gennemgår.
Dog er det første gang jeg begynder at lukke en smule op –

Jeg har dejlige mennesket og venner i mit liv, uden dem havde jeg nok ikke været kommet igennem meget af det her… Og jeg har faktisk også et ret godt liv. Det skal bare justeres lidt til nu

April :*