Facebook hjælpegrupper .. Udnyttelse eller reelt?

Jeg er i dag kommet i tvivl ..og jeg er nok ikke den eneste!

Jeg sidder og roder lidt rundt på mit Facebbok – og eftersom jeg er medlem af en masse hjælpgrupper,får jeg en del newsfeed derfra!

Jeg må sige jeg er kommet i tvivl.. SÅ sent som i går – læste jeg et opslag i 2 af grupperne, og ansøgeren havde sat det op i 2 grupper jeg er medlem af.

 

De 2 opslag var total identiske, og det der var udslagsgivende, det handler om noget der var blevet givet fra den ene af grupperne, men endnu ikke kommet frem, men ansøgeren, lagde det op således at begge grupperne have givet, men ikke med hinandens viden.. eller noget i den retning- Jeg blev forvirret og nu er jeg sgu ærligt talt kommet i tvivl om mit fremtidig medlemskab af de gruppper

 

En af de anmodninger der kommer op derinde ret tit, i forbindelse med med fødselsdag og nu forårets konfirmationer er :

Om man vil sende en hilsen via en kort til mange af børnene eller de unge!

Det er i først omgang en virkelig smuk gestus og det varmer mit hjerte- Dog må jeg indrømme, når jeg tænker efter, så er det også virkelig skræmmende.

 

Det er smukt at så mange melder og sender en hilsen ( jeg har gjort det nogle gange til børnefødselsdag, det er virkelig sjovt at finde flotte kort og pynte dem og sende) – og jeg ved de børn som modtager bliver glade i den anden ende. Jeg har gjort til vane, at jeg lægger en lille ting ved, et lille armbånd, eller andet fint lille smykke til en pige, eller nogle speciel samlekort eller lignede til drenge.

MEN jeg nægter at vedlægge penge.

Det er en hilsen, som har til formål, at fortælle barnet ” Jeg tænker på DIG, på din specielle dag”
Da jeg voksede op, og jeg havde fødselsdag, så kom min familie til kalas og hygge. Jeg fik gaver ( vi havde en regel, en lille gave som bragte glæde til skæve fødselsdag, og større gaver ved halvrunde og runde)
jeg fik fødselsdagkort, som jeg værnede om og glemte hele året, for så kunne jeg hive dem frem, når jeg havde brug for et positivt ord eller ønsker resten af året .
De kort bragte mig i virkeligheden mere glæde end gaverne 🙂
Derfor elsker jeg at sende til de her små poder rundt om i landet, som jeg ikke kender, fordi jeg ved hvor meget glæde jeg havde af mine fødselsdagskort.

Og jeg bliver virkelig trist, når jeg så tænker på hvad denne lille gestus også signalere.. Den signalere nemlig for mig også den afstand der er kommet i rigtig mange danske familier !
Det er en skræmmende tanke, at vores samfund – at vi i dag har en afstand imellem os, at selv bedsteforældre ikke har kontakt til deres børnebørn.
Eller søskende der ikke har voksen kontakt til hinanden, og deres børn derfor heller ikke får glæde af deres fætre og kusiner .
Og så sniger der alligevel en anden følelse ind imellem- når jeg læser de her opslag.

For når jeg læser i trådende, kan jeg se, at flere og flere hjertevarme danskere, sender fødselsdagskort og små pakker, og nogle putter også penge ved, så der kan købes en gave i den anden ende.
Og dette har så udløst en endnu større anmodning om de her fødselsdagskort og nu det nyeste – konfirmationstelegrammer.

Jeg elsker at hjælpe mine medmennesker, og jeg vil så gerne gøre det med åbent sind, men i de her dage, med den eskalering jeg ser i anmodningerne og i indholdet i nogle af de forespørgsler – får mig til at stoppe op!

Jeg vil SÅ gerne hjælpe, og jeg vil SÅ gerne være med til at sprede lidt glæde, DOG vil jeg ikke udnyttes, og jeg er begyndt at få en snigende fornemmelse, at der sidder nogle i de her grupper, der virkelig forsøger at malke på medmenneskeligheden og velviljen.
Der ligger nemlig mere og mere implicit i anmodningerne, et lille stik i hvor fattige de er som familie, og der ikke er råd til gaver – og konfirmander ønsker sig et eller andet stort- så de føler sig som de andre unge i rækken… så om man liiiiige vil vedlægge en lille økonomisk hilsen også…..??

 

Og hvis en hjælpebøhtosse som jeg, er begyndt at tvivle og stille spørgsmål, så er der sgu noget galt, for jeg ville give min sidste mønt eller bid brød væk, til den der trængte, for jeg ved jeg får mere igen.

 

 

Dette er et, for mig, mærkeligt indlæg at skrive, for jeg ser gerne og helst det bedste i mine medmennesker.
Jeg hjælper gerne, da jeg nyder tanken om, at selv om jeg hjælper – langtfra eller tæt på, så sidder modtageren, med en lettelse og glæde over, der er nogle der tænker på dem.
Jeg har ikke behov for at sætte mit navn på, jeg har heller ikke behov for at få en tak, eller vise hvad jeg gør, for jeg gør det fordi jeg ikke kan lade være med det.

Jeg gør det at skabe en bedre verden for os alle og mine egne. Jeg gør det fordi jeg gerne vil gå frem med et godt eksempel, og skabe inspiration for mine medmennesker .
Derfor er anonymitet for mig i dag et safehaven, og har været det de sidste 6 år, når jeg har hjulpet og hjælper andre.

Nogle projekter jeg laver, kan jeg af gode grunde ikke være anonym omkring, da det er af ret større karakter. og fair nok om det.
Men de små ting, i dagligdagen, så som tøj, mad, breve, råd, hjælpe til møder med offentlige instanser, cigaretter  (ja de rykker meget for et menneske under pres- deal with it) , varme, regninger, indsamlinger ect som jeg kan finde på at hjælpe med.. De tæller 🙂 og de tæller meget for mig i mit hjerte.

HVILKE IGEN .. bringer mig tilbage til min tvivl.
Som udgangspunkt mener jeg det er en samfundsmæssig opgave at hjælpe vores udsatte, vores hjemløse og vores syge. DOG er samfundet også os selv, det er os alle sammen.
Vi har blot ansat en flok mennesker, kaldet politikere til at varetage vores fælles interesser.

At de så ikke gør det så godt, tja det er så en anden snak.

Og når det officielle samfund svigter, må vi andre tage over, til vi får mulighed for at “fyre” de politikere, vi havde valgt til udførelsen af den opgave, og den mulighed har vi hvert 4 år.

DOG bliver jeg en smule arrigt i skralden ind i mellem.

 

 

For jeg har fuld forståelse for de familier og enlige som rammes af de voldsomme og umenneskelig stramninger så som kontanthjælpsloftet.
De mosler, og kæmper, for at få det hele til at hænge sammen, og oftes uden den store succes. –

For tit er dem der rammes ekstra hård, er mennesker som enten er syge (og slet ikke skulle være på de her ydelser, men på en førtidspension) , eller uden kompetencer/ fornødne uddannelser til “bare” at gå ud og få et job.
Man er ikke villig til at upgrade de her mennesker, fra jobcentrene eller politisk side af, til det niveau, der er brug for på arbejdsmarked, så er det billigere at straffe dem og hænge dem ud som dovne og nassere !

 

Hvad jeg IKKE har fuld forståelse for er- VI er altså også voksne mennesker, og vi har et ansvar overfor os selv og vores medmennesker.

Er vi forældre, har vi ansvar overfor vores børn.
Og det er helt fair at være på røven, og have brug for hjæp!

Og det endnu mere TOP NICE, at turde række ud og bede om den hjælp på f.eks sociale medier. For så man vi andre med mere overskud muligheden for at hjælpe.

Det kræver kærlighed, og det kræver virkelig mandsmod at række ud, og bede om hjælpen.
Det viser i min verden mod, og giver derfor min dybeste respekt.

Når man gør det, uden at gøre sig selv til et ynkende blævrende offer, men som et mennesker, som befinder sig i nogle omstændigheder, man ikke kan ændre på lige nu.
For den situation, kan vi alle forholde os til.
Og vi kan alle ende i den!

Hvad jeg ikke har forståelse for – er den grådighed jeg ser i de her grupper, de løgne og “historier” der bliver fortalt, og som, når og hvis man kradser lidt i lakken, kan afklare som “historier”
Og sjovt nok, så ynder man af netop de her personer, at tale nedsættende på deres profiler om nydanskere og flygtninge, og om deres udnyttelse af Danmark.
Når det faktisk, i virkeligheden, er det dem de “hvide” danskere, som er godt igang med at udnytte et hjælpesystem, der er sat i værk, at kærlige, medmenneskelige og hjertevarme private danskere, for at hjælpe dem i nød.

 

Men det er ikke okey at udnytte – og min fornemmelse fortæller mig, at de her grupper er blevet et malkested, for folks medmenneskelighed.
MEN når ønsker og behov kommer der kommer op er :
Penge i telegrammer
Fladskærms TV ( og det skal helst være den nye model med indbyggede jeg ved ikke hvad..
Playstations 4  ( ellers bliver “barnet” moppet i skolen”-)

Ipads ( og ikke de billiger modeller – for så bliver “barnet moppet i skolen”)

OG div dyre mærkevare – ect – så lugter det  .. HELL NO – så SKRIGER det af udnyttelser !

Eller man søger i flere grupper om det samme, uden lige at huske at meddele, at  man har søgt i flere grupper ( hvilket er fair nok, så længe du oplyser om det ) . Når man lyver, digter eller ynker  ect

 

Jeg ved det stinker at være på røven, dog må hovedfokuset være, at der kommer tag over hovedet, mad på bordet 3-4 gange HVER DAG, årtids relaterede tøj og sko på kroppen ( og i en anstændig kvalitet og udførelse- set ud fra et sociale aspekt, vi skal alle være præsentable også når vi er på røven) – og resten kommer stille og roligt af sig selv. Inkl sympatien og viljen fra omverden til at hjælpe i den situation man befinder sig i.

 

 

Klart der ligger bag min tanker her, lige nu , på det her felt- er affødt af, at der ligger flere handliger bag, som jeg har observeret igennem et stykke tid nu – og jeg kan ikke opridse dem alle..

Dog er de der og der er mange!!!

 

OG jeg skal lige, for en god ordens skyld lige KRAFTIGT understrege..:

De fleste som beder om hjælp har virkeligt også brug for den!

 

Iøvrig så er der også nogle af ” englene” som på alle måder ikke høre til i de grupper, de er der for at skabe sig en identitet, og de stiller “krav” for deres “hjælp” – Det ligner mere en udveksling- :

“Hvis jeg hjælper dig, skal du adlyde og tilbede mig! .. ”

Den vinkel er virkelig grimt, men det er en helt anden debat- og den tager vi på et andet tidspunkt.
Nå men det var Lørdagens blog bib fra mig..

Må i alle få den dejligeste weekend og husk at nyde den med dem du elsker.
Husk at at række ud og gøre en god gerning, det koster gratis og det ændre virkelig meget for den enkle <3
APRIL