Reflektion!
Det er tirsdag .. Tirsdag d 24 Juli 2018 - og jeg er stadig sygemeld med "akut belastning syndrom" og sat på bænken.
Jup ... Det er den officielle betegnelse på akut stress i dagens Danmark.
Den første ordre, når man er røget der ud hvor jeg er pt, er lægens ordre om at cutte alt der har med arbejde at gøre, faktorer i dit liv hvor du skal tage stillig til mere end om du skal på WC eller ej ect.
[caption id="attachment_1810" align="aligncenter" width="750"]
Tirsdag d 24 Juli 2018 kl 22.00[/caption]
Well DET er sgu nemmere sagt, end udført ...
Min læges direkte ordre var også - luk alt ned, rejs væk, og hold dig fra alle former for elektroniske kommunikationsmedie ( SoMe ) og telefonsamtaler der ikke var absolut nødvendige, med andre ord, begræns dig til meget korte samtaler om du er i live og arbejder på at lære at slappe af, sige nej og få det bedre.
Hmm... Tja det lyder da som en let og overkommeligt plan ikk .... NOT!!
Jeg er et menneske der på mange planer er vant til at have mange bolde i luften.
Jeg elsker mit arbejde, ja det er hektisk, ja tingene går stærkt, men damn it, det er sjovt.
Jeg er et menneske der involdvere mig meget i min samtid- jeg debattere, jeg skriver indlæg, jeg kommer med mine tanker og input om den verden jeg er en del af.
Og jeg elsker at være der for mine medmennesker. Være med til at gøre en forskel for dem der mangler en der lytter, handler eller blot er der.
DOG er året 2018 på alle måde ikke blevet det år jeg håbede på.. men jeg griber det nu alligevel med glæde.
FOr jeg har sgu en masse gode ting og mennesker i mit liv.
Vores udlejere er dog ikke en af dem, han er generelt bare et virkelig usympatisk menneske, der på alle måde et et skræmmende eksempel på at magt korrumpere.. Så vi slogs med ham... i flere retssager, huslejenævns sager, søgsmål og lever under konstante trusler og chikane, på mdr 8 nu... og det forsætter... Næste retsmøde er d 16 August, hvor han atter forsøger at få os ud af vores lejlighed.
Samme argument som sidst , samme sag , og samme tal, hvor han fik den afvist af dommeren.
Er vi håbefulde ja, vinder vi, tja der er jo altid en risiko ved at gå i retten- Tænker jeg på det 24/7? .. Stresser det ?
JA MAX!!!
Kan jeg lukke ned for det og ikke handle ?
NEJ
Min mor er midt i alt dette blevet avorlig syg med alzheimer, Hun ved ikke hvem vi er, eller hvor hun er.
Hun er nu indlagt på et sted hvor de kan varetage hende så hun ikke er alene og gøre skade på sig selv.
hun kommer ikke hjem igen..
Er det en stress faktor ?
JUP... I den grad
Kan jeg lukke ned for det og ikke gøre noget eller forholde mig til det ?
NOPE ... på ingen måde ..
Min mand har været sygemeld siden Oktober 2017 med en knust hånd- han er håndværker - så han er temmelig fucked.
Den knuste hånd skal nu genoptrænesog han er derfor stadig ikke klar til arbejdsmarked.
Men det er en meget ung beskæftigelseskonsulent på københavn jobcenter i arbejdsmarkedsfastholdelse ikke enig med hverken sygehus, eller læge om, så hun har skam raskmeldt ham, med tilbagevirkende kraft til januar -- så ingen sygedagpenge fra ham i 2 nu snart 3 mdr- og det ser ikke ud til der kommer noget de 6-7 mdr ankesagen tager i ankestyrelsen.
Dagpenge fra A-kassen er ikke en mulighed, for han er jo ikke rask...
Stresse den faktor at vi kun har en indtægt ...
OH YES!
Kan jeg bare læne mig tilbage og lade som ingenting og slappe af og komme mig ?
HELL NO
SÅ er der lige den der vandskade der har drevet os ud af vores hjem på ubestemt tid, mens lejligheden renoveres, så vi bor godt nok på en lækker adresse, men ikke i vores egen omgivelser, møbler eller vores ting.
Stresser det?
Ja..
Kan jeg slippe det?
NOPE
Welll .. jeg skal altså slappe af, kæmpe for mit hjem, og vores ret- få vores økonomi til at hænge sammen, på en indtægt ( husk det koster også at have en advokat til at køre de der ret mange sager med vores udlejere).
Jeg savner mit job og dertil indtægt - (sygedagpenge er fandeme en overlevelsesydelse )
Jeg savner at have energi, overskud, og til at kunne gøre alle de ting jeg elsker og holder af -
Med andre ord jeg savner mit liv. Og det der stress, eller akut belast, er sgu ikke noget der gør det så meget nemmere at sætte sit liv på pause
Kæmpe vi alene .. ja -
Havde jeg forventet andet .. Nope.
Fordi sådan er verden indrettet ..
April
Tirsdag d 24 Juli 2018 kl 22.00[/caption]
Well DET er sgu nemmere sagt, end udført ...
Min læges direkte ordre var også - luk alt ned, rejs væk, og hold dig fra alle former for elektroniske kommunikationsmedie ( SoMe ) og telefonsamtaler der ikke var absolut nødvendige, med andre ord, begræns dig til meget korte samtaler om du er i live og arbejder på at lære at slappe af, sige nej og få det bedre.
Hmm... Tja det lyder da som en let og overkommeligt plan ikk .... NOT!!
Jeg er et menneske der på mange planer er vant til at have mange bolde i luften.
Jeg elsker mit arbejde, ja det er hektisk, ja tingene går stærkt, men damn it, det er sjovt.
Jeg er et menneske der involdvere mig meget i min samtid- jeg debattere, jeg skriver indlæg, jeg kommer med mine tanker og input om den verden jeg er en del af.
Og jeg elsker at være der for mine medmennesker. Være med til at gøre en forskel for dem der mangler en der lytter, handler eller blot er der.
DOG er året 2018 på alle måde ikke blevet det år jeg håbede på.. men jeg griber det nu alligevel med glæde.
FOr jeg har sgu en masse gode ting og mennesker i mit liv.
Vores udlejere er dog ikke en af dem, han er generelt bare et virkelig usympatisk menneske, der på alle måde et et skræmmende eksempel på at magt korrumpere.. Så vi slogs med ham... i flere retssager, huslejenævns sager, søgsmål og lever under konstante trusler og chikane, på mdr 8 nu... og det forsætter... Næste retsmøde er d 16 August, hvor han atter forsøger at få os ud af vores lejlighed.
Samme argument som sidst , samme sag , og samme tal, hvor han fik den afvist af dommeren.
Er vi håbefulde ja, vinder vi, tja der er jo altid en risiko ved at gå i retten- Tænker jeg på det 24/7? .. Stresser det ?
JA MAX!!!
Kan jeg lukke ned for det og ikke handle ?
NEJ
Min mor er midt i alt dette blevet avorlig syg med alzheimer, Hun ved ikke hvem vi er, eller hvor hun er.
Hun er nu indlagt på et sted hvor de kan varetage hende så hun ikke er alene og gøre skade på sig selv.
hun kommer ikke hjem igen..
Er det en stress faktor ?
JUP... I den grad
Kan jeg lukke ned for det og ikke gøre noget eller forholde mig til det ?
NOPE ... på ingen måde ..
Min mand har været sygemeld siden Oktober 2017 med en knust hånd- han er håndværker - så han er temmelig fucked.
Den knuste hånd skal nu genoptrænesog han er derfor stadig ikke klar til arbejdsmarked.
Men det er en meget ung beskæftigelseskonsulent på københavn jobcenter i arbejdsmarkedsfastholdelse ikke enig med hverken sygehus, eller læge om, så hun har skam raskmeldt ham, med tilbagevirkende kraft til januar -- så ingen sygedagpenge fra ham i 2 nu snart 3 mdr- og det ser ikke ud til der kommer noget de 6-7 mdr ankesagen tager i ankestyrelsen.
Dagpenge fra A-kassen er ikke en mulighed, for han er jo ikke rask...
Stresse den faktor at vi kun har en indtægt ...
OH YES!
Kan jeg bare læne mig tilbage og lade som ingenting og slappe af og komme mig ?
HELL NO
SÅ er der lige den der vandskade der har drevet os ud af vores hjem på ubestemt tid, mens lejligheden renoveres, så vi bor godt nok på en lækker adresse, men ikke i vores egen omgivelser, møbler eller vores ting.
Stresser det?
Ja..
Kan jeg slippe det?
NOPE
Welll .. jeg skal altså slappe af, kæmpe for mit hjem, og vores ret- få vores økonomi til at hænge sammen, på en indtægt ( husk det koster også at have en advokat til at køre de der ret mange sager med vores udlejere).
Jeg savner mit job og dertil indtægt - (sygedagpenge er fandeme en overlevelsesydelse )
Jeg savner at have energi, overskud, og til at kunne gøre alle de ting jeg elsker og holder af -
Med andre ord jeg savner mit liv. Og det der stress, eller akut belast, er sgu ikke noget der gør det så meget nemmere at sætte sit liv på pause
Kæmpe vi alene .. ja -
Havde jeg forventet andet .. Nope.
Fordi sådan er verden indrettet ..
April