Torsdag er MADDAG - Vegetar - og lidt om ugens gæsteblogger imorgen

Fredagens gæsteblogger i ” Ordret er dit” : Finn Rudaizky…

Det er endeligt blevet fredag, og det betyder det er tid til at byde ugens gæsteblogger velkommen.
Jeg havde en smule kriller i maven da jeg kontaktede Finn Rudaizky, for at høre om, han  havde lyst til at være med, for vi har da krydset klinger nogle gange i forskellige politiske debatter  på de sociale medier. – Mon han havde lyst?
Ja det havde han heldigvis..

Tak til April Chris for invitation til at være fredagsgæst.

Har lyst til at fortælle lidt om mine tanker og aktiviteter i disse uger, hvor meget af min energi bruges til strafferetssagen mod mig, for at have været aktiv for, at offentligheden skulle sikres oplysning om, hvad myndigheder skjulte i relation til terrordrabene i København februar 2015. Der falder dom i næste måned.

Vi hører ofte udtrykket, “politik når det er værst”. Jeg vil gerne give et eksempel på “politik når det er bedst”. I Region Hovedstaden sikrede et tæt samarbejde mellem SF, de radikale og DF, at en planlagt såkaldt åbenhedspolitik for 45.000 ansatte, bliver reelt åben. Sagen var, at regionens direktion og en lille “eksklusiv elite” kaldte det åbenhedspolitik, men fakta var, at det var den mest lukkede og hemmelige proces som stod i skarp kontrast til reel åbenhed. I København er der også tilsvarende gode oplevelser, f.eks. i forbindelse med nødvendig hjælp til unge hjemløse. “Politik når det er bedst” sker, når politikere, uanset parti, kaster fordomme mod hinanden væk, og bruger kræfterne på i fællesskab, at få de bedste løsninger for udsatte borgere.

I begyndelsen af marts skal jeg og min storesøster møde børn og børnebørn fra den modige familie Svend Severin, som oktober 1943 i København, hjalp min far, mor, søster og jeg selv (et år gammel) til at flygte fra nazisternes jødeaktioner. Vi boede i Guldbergsgade. Severin var taxa-vognmand og boede i Arresøgade. Få timer før en stikker og nazisterne kom til Guldbergsgade, var min far taget til Dragør for at sikre plads til os i en fiskerbåd til Sverige, mens vi andre sad i Severins taxa på vej til Pensionat Fønns på Tårbæk Strandvej. Der skulle vi overnatte. Om natten kom mange larmende nazi-soldater med deres store biler. De fandt os ikke, men de fandt to jødiske damer, begge over 90 år gammel og meget svage. De slæbte de to damer væk. Kørte dem til Langelinie, hvor de blev kastet ombord på vej til KZ-lejren i Theresienstadt. Den ene dame døde på skibet, mens den anden dame døde i KZ-lejren.

Min mor, søster og jeg slap væk. Fik kontakt til min far og kom med fiskerbåd til Linhamn i ly af mørket og boede i Helsingborg indtil krigen var slut i maj 1945.

Den risikofyldte heltegerning som Svend Severin og hans kone Ragnhild udøvede, har fulgt mig hele livet. Min søster og jeg ser derfor frem til at møde Svend og Ragnhilds familie. De fortjener, at få fortalt, hvilken menneskelig indsats som blev ydet og at de kan være stolte af deres familie.

God week-end og hilsner til alle – uanset politisk ståsted!

Finn Rudaizky

10570318_734585219966700_3672384754160242047_n

Kort om Finn Rudaizky:
Finn Rudaizky  (DF)er 74 år gammel, Medlem af København borgerrepræsentation siden 1994.
tidligere formand for Mosaisk Trossamfund og forhenværende formand for Folkebevægelsen mod Nazisme. Rudaizky har endvidere i Borgerrepræsentationen været socialordfører for Socialdemokratiet og næstformand for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

En STOR tak til Finn for et  indblik i mennesket bag mennesket .. og historien bag.
Jeg må indrømme, jeg fik en klump i halsen og en lille tårer i den ene øjenkrog.

Jeg skriver lige under Finns blogindlæg her, fordi jeg har en meddelse der er meget vigtig i forhold til det ovenstående …..

I dag er det den 27. januar – 
I dag  er det 72 år siden, at koncentrationslejren i Auschwitz-Birkenau befriet af Den Røde Hær.
 Auschwitz-Birkenauvar den største af de nazistiske koncentrations- og dødslejre.
Under Holocaust blev 6 millioner jøder, 2 millioner romaer, 250.000 psykisk syge eller fysisk handicappede og 9000 homoseksuelle slået ihjel af nazisterne.
Det er den internationale mindedag for mange millioner af mange ofre for Holocaust 
Ære være deres minde 

Vi skal LÆRE af historien , vi skal ikke gentage den. – Vi skal respektere hinanden, trods de forskelle vi har – Vi skal rive murene ned, ikke bygge dem – og så skal vi bygge broer imellem os.. SÅ historien ikke gentager sig.

Jeg bakker iøvrigt  100% op om Finn Rudaizky  i hans retssag..

Er den beslutning lovlig ………….NEJ
Er den moralsk og etisk rigtig … JA

Rigtig god weekend derude
April

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torsdag er MADDAG - Vegetar - og lidt om ugens gæsteblogger imorgen