Fra Rebel med hang til håndjern- over til ungdomspolitikere med hang til håndjern til aktivist med hang til retfærdighed -medmenneskelighed- og retten til vi alle kan være her : Ugens gæsteblogger : CHRIS BAY

Det er blevet fredag og fredag betyder gæsteblogger her på bloggen!

Jeg er super glad for at hive denne her lille trold ind som dagen gæsteblogger, og det er jeg af helt personlige årsager.

I 2007 stiftede jeg sammen med 3 andre helt skønne og kreative mennesker, et community-site ved navn REBELLIC, for den danske undergrund. Her var frit spil for mennesker i alle aldre, køn, kulør ( og her tænker jeg i cyberfarve, rockerbilly, gotiske og helt alm , på overflade,, hr/fru/frøken hakkedreng mennesker, der var forfatter, forfatter in spe, kunstnere, artister ,IT-nørder,  gøjler, rollespiller  bland mange forskellige smukke typer), blandt sitet faste bruger-

Det var et et unikt og meget smukt site- Jeg savner det stadig- Og ser tilbage på den tid med glæde og varme.

Jeg mødte dagens gæsteblogger på “mit eget” site, dengang for mange år siden, En lille fræk knægt, med alt for meget blik i hele ansigtet – og med sine holdninger og meninger fast in mind.  Han blev en kær ven og en nær en af huset. Og jeg nød vores stunder sammen. Og det var takket være REBELLIC-

At se denne knægt, med så meget på hjertet, blive til en voksen mand, med lige så meget på hjertet, og har har samme indstilling til sine overbevisninger, sit drive, og alt hvad han står for, som jeg selv, gør det kun endnu nemmere at blive ved med at elske og respekter ham, som jeg!
Chris sætter nemlig lige som jeg selv, sin fod der hvor han har sin mund, og han står op og kæmper OG betaler gerne prisen for det han tror på og det han kæmper for, om prisen så er hans frihed. Nemlig, som han har prøvet flere gange, fængsel, pga af politisk aktivisme, demoér mm. Så han har om nogen, set fængselsceller indefra, over hele verden.
Jo jeg elsker min lille rebel… Og det er mig en KÆMPE glæde og med stor HJERTEVARME jeg byder Chris velkommen på bloggen, som ugens gæsteblogger!!!

Ordet er dit Chris og det er frit

Knus
April <3

 

 

Chris Bay er 30 år gammel, samfundsfaglig studerende imellem studier og vil helst bare kaldes “aktivist” hvis man spørger ham.

Chris har lavet meget udenomsparlamentarisk politisk arbejde og været aktiv i Enhedslisten og SUF. Men bruger i dag det meste af sin tid på miljø og klima, hvor han er aktiv i Greenpeace som; aktivist, foredragsholder og kontakt for lokalafdelingen i Aarhus.

Klima, flygtninge og dansk disintegrationspolitik

Hej ærede læser og tak fordi du gider bruge et par minutter af din dag til at læse et par tanker fra mig.

Desværre må jeg allerede nu advare; det bliver sgu et lidt nedslående indlæg, men håber at det får dig til at tænke over de dispositioner vi tager rent politisk og konsekvenserne heraf.

Bloggen er i 3 emner og skrevet så man kan nøjes med at læse de 2 afsnit af hvert emne samt konklusionen, hvis man har travlt. Eller man kan læse det hele, hvis man gerne vil gå lidt i dybden.

Klima – hvordan går det egentlig og hvorfor?
Hvis nogen skulle være i tvivl, så går det ikke helt fantastisk, klimaforandringerne, vi er blevet advaret om de sidste 30-40 år, er nu en realitet.
Man kan statistisk påvise, at der er en sammenhæng mellem menneskeligt udledt CO2 i atmosfæren og temperaturstigninger på globalt plan.
Nordpolen smelter, permafrosten tør i tundraen, havene bliver så sure at koralrevene syd for Ækvator bliver bleget, lave stillehavsøer forsvinder i havet, der er tørke omkring ækvator i store dele af verden og vejret er blevet mere ekstremt.
Alt i alt – så er det sgu noget lort.

Og det er vores skyld.
Med “vores” mener jeg os på den nordvestlige halvkugle, der med industrialisering og forbrugssamfund har bedrevet en udledning af milliarder af ton CO2.
Jovist, de brænder da også kul og olie af andre steder, men hvis vi f.eks kigger på kina, hvor der udledes meget CO2, så er langt det meste udledt i forbindelse med produktion af varer til vesten.

Det er dog ikke kun CO2, der er et stort problem.
Metangas er en anden drivhusgas, der er 23 gange så god til at holde varmen som CO2 over en 100-årig periode, og 72 gange så effektiv en drivhusgas over en 25årig periode. Metan udledes som en del af kødproduktionen.
Og ligesom med CO2 udledningen, så udledes Metan fra kvæg, får, grise og fugle hovedsageligt fra produktionen af forbrug på den vestlige halvkugle. Men meget af udledningen foregår fra Brasilien, Argentina og andre fattige lande.

Altså er det VORES forurening, vi har eksporteret til Kina, Argentina og andre fattige egne i verden.

Løsningen ligger en 30-40 år ude i fremtiden, hvor vi senest skal være CO2-fri i hele den industrialiserede del af verden og CO2 neutrale i de lande der lige nu er industrialiserede.
Samt en stærk reduktion af kødforbruget i vesten.

Desværre er mange års klimakamp, der kulminerede i Paris ved COP21 og udarbejdelsen af en bindende aftale mellem alle verdens lande om en begrænsning af CO2 i fare fordi klimabenægteren Donald Trump blev præsident i USA.  Og det ligger heller ikke just i kortene at få den vestlige befolkning til at give slip på kødet, i en tid, hvor det er en del af den politiske debat, hvorvidt der skal være 20% eller 30% svinekød i daginstitutionerne… (!)


I Skandinavien betyder klimaforandringerne de næste 60-80 år, såfremt vi når klimamålene; forhøjede vandstande på en halv meters penge, varmere vintre, lidt vildere efterårsstorme og længere somre.  Hvilket ikke lyder så galt endda.

Men kigger vi lidt ud over vores egen andedam, så er klimaforandringerne allerede et hverdagsproblem, der er til at tage og føle på.

 

Klimakrisen og flygtningekrisen går hånd i hånd

Tilbage i 2006-2010 var der tørke i store dele af Nordafrika og Mellemøsten.
Tørken var en af de værste nogensinde, og at den varede i næsten 4 år tilskrives af flere forskere klimaforandringer.

Tørken betød blandt andet at 1,5 millioner syriske småbønder forlod deres landbrug og drog ind mod de større byer.
Dette faldt desværre sammen med, at der over de seneste tre år var flygtet over en million irakere til syrien, for at undgå sekterisk vold, etniske udrensninger og fordi mangel på vand samt høj varme pressede dem ud af landbruget – og det blev starten til den største migration siden 4. verdenskrig.

Syrien og Nordirak var altså et område, der allerede var ustabilt, da det arabiske forår ramte i 2011.
De arabiske revolutioner efterlod mange steder et magtvakuum, hvor store befolkningsgrupper stod uden basale offentlige services. Blandt andet blev flygtningelejre i Irak og Syrien overladt til sig selv i en større skala end det internationale samfund kunne nå at gribe ind.

Pressede situationer, får ofte folk til at støtte dem med de letteste løsninger.
Islamisk Stat lovede brød og fred – befolkningen ville have brød og fred.

Og i det magtvakuummet greb IS chancen og begyndte at føre en hurtig, og i starten effektiv, borgerkrig mod regeringen i Syrien, der var svækket af det arabiske forårs revolutionsforsøg.

Det internationale trådte ind i krigen i Syrien på forskellige fronter samtidig med at Assad-regeringen kæmpede mod revolutionen, IS og pres fra udefrakommende militær.
Midt i alle kampene sad millioner af mennesker fra hele nordafrika og den arabiske halvø fast som lus klemt mellem 2 negle, og mange valgte at søge mod andre lande.

De fattigste, der ikke havde råd til andet end at vandre væk fra uroligheder, tørke og undertrykkelse, drog til fods til nabolandene, hvor de fleste af dem nu bor i flygtningelejre.
Og de, der havde gemt lidt penge af vejen, brugte alt hvad de havde på at komme til Europa for deres sparepenge, oftest med livet som indsats.

 

 

 

Dansk disintegrationspolitik

I Danmark sad der en integrationsminister og overvejede, hvordan man kunne håndtere problematikken omkring de mange klima- og krigsflygtninge, der rejste mod europa.
En stor del af dem var vi direkte skyld i. Skiftende danske regeringer har sendt bombefly og soldater til mellemøsten og dermed bidraget til de forfærdelige omstændigheder, der har skabt flygtningekrisen.
Men vi stoppede ikke krigsindsatsen.  Integrationsministeren trykte i stedet en artikel i større mellemøstlige aviser om, at flygtningene ikke skulle komme til Danmark, for det ville være værst for dem selv. Bum. Forestil dig at være et menneske, der har mistet hjem og levevej som følge af et Dansk bombetogt, for efterfølgende at få afvist hjælp.

Men det har ikke altid været sådan. Heldigvis.
Vi var i en gang et land, der gav over FN’s anbefalede 1% af BNP i udviklings og nødhjælp.
Da krigen på Sri Lanka affødte store flygtningestrømme, sørgede vi for, at de mange flygtninge og deres familier fik et sted og bo og i det store hele blev godt integreret i samfundet.  Og langt størstedelen af de flygtninge, der kom herop som følge af krigen på Balkan, er i dag også velintegrerede “bindestregs-danske” borgere. Så hvad gik galt?

Tilbage i 60érne og 70érne var Danmark inde i et opsving, der gjorde, at vi ikke havde kvalificeret arbejdskraft nok til at varetage efterspørgslen i industrien og byggeriet.
Vi inviterede derfor arbejdere i titusindvis fra mellemøsten, hovedsageligt Tyrkiet og Pakistan, til Danmark for at arbejde – de såkaldte gæstearbejdere. Og det gik i det store hele fint.
 
Men op gennem 80érne, begyndte retorikken at blive hårdere mod de nytilkomne.
Det skyldes til dels, at mange havde forventet, at gæstearbejderne var taget hjem, da opsvinget gik i stå først i 70érne og igen da tamilerne begyndte at komme til landet.
Tonen var så hård, at selv dronningen følte, at det var noget der skulle påtales i sin nytårstale i 1984.

Under Schlûtter-regeringen begik justitsminister: Erik Ninn-Hansen lovovertrædelser der førte til hans egen og regeringens afgang.
Den nyvalgte Nyrup-regering fortsatte den lempelige indvandringspolitik det meste af sin regeringsperiode. Men socialdemokraterne måtte i samme periode se en stor del af sine ufaglærte medlemmer forsvinde over til det nystartede Dansk Folkeparti.

Netop Dansk Folkeparti skulle sammen med ekstrabladet blive en katalysator for fremmedfjendskhed i Danmark, ved at sætte sig hårdt på retorikken.
Flygtninge og gæstearbejdere blev til indvandrere. Muslimske kvinders traditionelle slør blev til et tørklæde, imamer blev til mørkemænd og så videre og så videre.

 

Da 00érnes VK-regering overtog magten efter nyrup påbegyndte landet en forråelse af indvandringspolitikken.
Sjovt nok samtidig med at vi også begyndte at deltage i angrebskrige uden FN-mandat, uden plan for langsigtet genopbygning og krigsskadeerstatninger, hvilket skabte massive flygtningestrømme.

Vores tidligere åbne land lukkede sig om sig selv, og vi gjorde det svært for mennesker i nød at få ophold og hjælp.
Samtidig gjorde man asylsager til et bureaukratisk helvede, hvor en sag godt kunne tage 2-3 år før den blev afgjort. 2-3 år i uvidenhed, hvor ansøgerne ikke havde mulighed for fast arbejde eller skabe sig en hverdag uden for det asylcenter, de var blevet anvist.
Asylpolitikken og behandlingen af asylansøgere har nedbrudt og knækket flere mennesker, end den har hjulpet.

En virkeligt træls afledt effekt af den stramme og diskriminerende immigrationspolitik i Danmark er, at vi skræmmer kvalificeret arbejdskraft væk, og gør det halvvejs umuligt for udvekslingsstuderende at blive i landet efter endt studium, skulle de ønske det.

Ligesom at man smider velinkluderede mennesker ud af landet på må og få, selvom at de både har familie, hverdag og arbejde her i landet.

Sidst var det en 16årig pige der blev skilt fra sin familie og sendt til Fillipinerne.

Desværre har DF og resten af banden fået vand på deres mølle, fordi deres negative karikaturer af, i særdeleshed muslimske, nydanskere i nogen grad har vist sig at være sand.
Der var i mange år færre der fik en uddannelse, mere kriminalitet og andre sociale problemer blandt flygtninge og immigranter, som alle fra DF hen over midten til Soc-Dem i dag tilskriver kulturelle forskelle.

 

Men er det virkeligt kultur, der er det afgørende for om de unge tager en uddannelse, får et arbejde eller søger en kriminel levevej?

Først og fremmest er det sjældent indvandrere fra ikke-vestlige lande, der laver ballade, kriminalitet og den slags.  Det er deres efterkommere.

Man så ikke de store kriminalitetsproblemer med gæstearbejderne fra Tyrkiet eller Pakistan tilbage i 60érne. Så der må altså være tale om et socialt problem i højere grad end et kulturelt problem.
Ellers ville problemstillingerne ikke først være poppet op i 90érne.

 

Hvis man tænker sig lidt om, er det jo ikke sådan at store befolkningsgrupper rundt omkring i verden ser i ære i at bedrive kriminalitet og/eller score kassen på sociale ydelser imens de bor i nedslidte sociale boligkvarterer.

Jeg tror i stedet, at vi skal kigge på, hvad det er for nogle sociale strukturer, vi, som samfund, har været med til at skabe, der har ført til denne situation.
Vi har skabt dagligdag, hvor danskere med anden etnisk herkomst konstant får at vide, at de er forkerte – se bare da Martin Henriksen fortalte en gymnasieelev, at han ikke var dansk på live TV.

Vi har gjort det svært for folk fra et flersproget hjem at klare sig godt i skolen, fordi vi har stoppet modersmålsundervisningen. Overvej lige, at vi lærer vores egne børn engelsk, tysk og fransk ved at tale dansk i starten af faget og så langsomt skifte over til fremmedsproget.  Åbenbart skal unge. der taler arabisk kunne lære et fremmedsprog ved at tale et sprog de ikke mestrer.

Flersprogede børn har altså en højere barre, de skal over, når de skal indskoles, hvilket også resulterer i, at en stor gruppe klarer sig dårligere end gennemsnittet. Og det er sgu ikke okay at vi giver unge mennesker en dårlig start på livet, ved at stikke dem nederlag på nederlag i folkeskolen, fordi skiftende danske regeringer af politiske årsager fjerner modersmålsundervisningen.

Vi fremmedgør en stor gruppe mennesker, og støder dem væk fra samfundet ved at sætte nogle potentielle begrænsninger op for deres tilegnelse af kulturel og økonomisk kapital. Hvilket betyder at de skubbes længere væk fra samfundet.
Er det så underligt, at de at unge, der har det svært, søger alternative fællesskaber?
Når skolen piller dig ned gang på gang, så bliver “rødderne på hjørnet” pludselig et alternativ.   Her kan man få anerkendelse, indgå i et gensidigt bekræftende fællesskab, få spænding i hverdagen og tjene flere penge end med et ufaglært lavtlønsjob.

 

Det er for øvrigt en social mekanisme, der gør sig gældende uanset etnisk baggrund. Etnisk danske kriminelle har også ofte en socialt belastet baggrund, dårlige oplevelser fra uddannelsessystemet og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Så det er ikke noget specielt for bindestregs-danskere med mellemøstlig baggrund… Det er sociale omstændigheder der skaber grobunden for social eksklusion, der skubber folk ud af samfundet.

I forhold til kultur, jo der er problemstillinger:

Omskæring, tvangsægteskaber, social kontrol, religiøs kontrol, systematisk undertrykkelse af kvinder, indelukkethed fra samfundet og så videre og så videre og så videre…

 

Men det ser vi da også herhjemme!

Prøv at tage en tur forbi evangalisterne eller jehovas vidnerne. Så skal jeg give dig social kontrol, religiøs kontrol og indelukkethed.

Man kan selvfølgelig argumentere for, at det er mindre grupper og derfor et mindre problem. Men om en evangelistisk præst beordrer et tvangsægteskab eller om en imam gør det, er vel underordnet for dem, det går ud over.

 

Og i forhold til kvindesyn…

Så gik næsten alle danske kvinder med tørklæde for 100 år siden og det er ikke engang 50 år siden skulle “Jiu-jitzu jytte” have en skriftlig tilladelse fra politimesteren, for at hun kunne gå langs landevejene alene.

Voldtægt, vold mod kvinder, seksuelle overgreb og misogyni er stadigvæk hverdag for kvinder i Danmark .
Shit, det er kun 5 år siden man som mand fik nedsat straf for at voldtage en kvinde, hvis man var gift.  

Og har du set videoen af unge danske mænd, der stiller sig i ring om kvinder og råber “LUDER LUDER LUDER” på Sunny Beach?  – Hvorfor er det vi stiller højere krav til indvandreres kvindesyn end til vores eget?

 

Ligestilling, kvindesyn og menneskerettigheder generelt, er, ligesom alle andre demokratiske landvindinger, en process.
Basalt menneskeværd, menneskerettigheder og demokrati er ikke noget, man bare kan installere i en gruppe – selvom at det ville være fucking lækkert – det er noget gruppen eller befolkningen selv skal udvikle over tid.

I Danmark tog det os 65 år fra vi fik demokrati, til kvinderne fik stemmeret. Og det tog 105 år fra vi fik demokrati, til vi fik moderne parlamentarisme med universel valgret for alle over 18.
Hvorfor forventer vi så af andre nationer og kulturer, at de kan blive demokratiseret udefra, ved at vi bomber dem tilbage til stenalderen?
De nationer vi bomber, har jo oftest været under totalitært styre i årtier og en stor del af befolkningerne har aldrig prøvet andet?

 

Konklusion: en lang historie kort

En stor del af de folk, der ser sig nødsaget til at forlade deres hjemland, gør det på grund af os i vesten. Hvad enten årsagen er klimaforandringer eller krige.  Af samme grund har vi på den vestlige halvkugle et ansvar for at finde en fælles løsning på de mange problemstillinger, der følger med når millioner af mennesker står uden hjem.

Den politiske diskurs i Europa er, at man generelt skal hjælpe i “nærområderne”, men når man kigger på, hvilke nærområder der er tale om, så synes jeg måske ikke at det er jordens bedste ide.  Hvorfor overlader vi folk fra ét totalitært styre, som vi bomber, til at bo i et andet totalitært styre, som vi tilfældigvis ikke bomber?  – Vil vi virkelig placere folk i Saudi Arabien, Yemen og Jordan?   Samtidig har store dele af vesten skåret ned på udviklings og nødhjælpsstøtte, så “nærområderne” skal ikke forvente megen hjælp.

På kort sigt er vi altså nødt til at tage imod en stor håndfuld mennesker og fordele dem ud mellem os. Lige nu bærer Ungarn, Italien og Grækenland en langt større byrde end f.eks Danmark, fordi de grænser op til de områder, flygtninge kommer ind i Europa fra.

De folk der kommer herop skal sikres sundhedshjælp, tag over hovedet, uddannelse og arbejde (i den rækkefølge) og skal hurtigst muligt inkluderes på lige vilkår i det danske samfund.   Fordi kun ved gensidig accept (hvor vi starter) kan mennesker med andre kulturelle baggrunde inkluderes rettidigt. Ellers ender vi med sociale problemer og kriminalitet i næste generation af bindestregs-danskere også.
På den lange bane er vi nødt til at ændre vores adfærd.
Vi kan som en hel verdensdel ikke tillade os at forbruge og udlede drivhusgasser, som det passer os, imens den 3. verden bliver ladt tilbage med regningen.
Klimakrisen er den største trussel mod de moderne civilisationer vi nogensinde har set, og der er ikke nogen vej uden om at få den afværget bedst muligt.

Der skal investeres massivt i vedvarende energi som: Geotermisk, Vindkraft, Vandkraft, Solceller og energilagring til når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.
Samtidig skal der forskes i energibesparelser, altså at de ting der bruger energi nu, skal bruge mindre energi i fremtiden.
Heldigvis er det ikke umuligt. Både Greenpeace, EU, WWF og FN har alle lavet planer for, hvordan hele jorden kan blive dækket af vedvarende energi inden 2050. Så det er bare at få arbejdshandskerne på og komme igang.

Men det er ikke nok bare at mitigere klimakrisen.
Vi er også nødt til at stoppe de vanvittige angrebskrige, der har destabiliseret hele regioner de sidste 15 år.
Inden 11. September 2001, havde Danmark og de fleste andre vestlige lande en tradition for at deltage i fredsskabende og fredsbevarende FN-aktioner. Men det ændrede sig.
I kølvandet på “krigen mod terror” har flere nationer fra vesten samlet sig i “koalitioner” og invaderet eller bombet andre lande eller regioner.    Og eneste resultat er, at vi har lært, hvad vi allerede vidste; man kan ikke bombe sig til frihed og demokrati.


Med disse 3 rettesnore:  Socialt ansvar, Klimaansvar og stop af angrebskrige, kan vi fra vesten, imødekomme mange af de problemstillinger vi står overfor på globalt plan.
Det er også 3 rettesnore, hvor udfaldet af hvorvidt vi følger dem eller ej, kommer til at få helt lokale konsekvenser.
Ønsker vi virkeligt sociale sammenstød herhjemme, flere storme, stigende vandstand og øget usikkerhed som følge af krig?
– Nej, selvfølgelig gør vi ikke det.

Med de 3 rettesnore kan vi også få overskud til at kigge på nogle af morgendagens problemer.  F.eks hvordan vi håndterer fremtidens robot-arbejdsmarked og sikrer ligestilling, sundhedssikring, uddannelse, arbejde og demokrati på globalt plan.



Tak fordi du gad læse mine tanker om sammenhængen mellem 3 store problemstillinger.
Hvis jeg ikke har skræmt for mange væk, håber jeg da, at jeg må komme tilbage på bloggen engang 🙂

/chris