Fredagens Gæsteblogger : Mette Nørgaard.. Smuk, veganer, og livsklog ..

Jeg har den store fornøjelse at byde dagens gæsteblogger Mette Nørgaard velkommen.
Jeg lærte Mette at kende, vi foreningen OFFERFORUM, som hun havde stiftet sammen med en god ven Lars Ingemann.

I dag hedder de IVICTO Find dem her :    INVICTO Facebook gruppe
De er fantastiske og gør et kæmpe arbejde for voldofre og ofre for forbrydelser.

Men Kort om Mette :

Mette Nørgaard , 35 år

Stifter og leder af Invicto.dk der er et onlinenetværk for ofre for forbrydelser og voldsomme hændelser.

Derudover også stifter af det helt nye New Story hvor hun igennem foredrag og blogs inspirerer mennesker til at finde deres indre styrke til at komme igennem svære tider.

Velkommen etil fredags bloggen Mette: Ordret er dit og det er frit <3

Knus

APRIL

I 32 år har jeg med stort velbehag spist en kost der indeholdt kød til næsten hvert måltid. Lige som stort set alle andre i den danske befolkning.

Lige indtil jeg fik præsenteret en af de der klamme videoer omkring kyllingeproduktion der ofte florerer på facebook, og som jeg egentlig talt havde set mange gange før.

Hvad det var der gjorde udslaget den dag, ved jeg ikke. Men jeg ved at det var starten på et liv uden animalske ingredienser i min kost.

Jeg ved også at de 32 år forinden, har efterladt mig med en ret god forståelse for hvad ‘kødspisere’ tænker om veganere – for jeg har jo selv været på den anden side af ‘hegnet’.

Alligevel forundres jeg over de spørgsmål og til tider fordomme jeg støder på undervejs. Faktisk føler jeg ofte at jeg skal ‘forsvare’ mere end jeg skal ‘forklare’.

Dont get me wrong. Jeg ELSKER at svare på spørgsmål om alt hvad der har med veganisme at gøre. Men jeg føler ofte at der kunne være god gavn af en slags opslagsværk hvor man ligesom får svar på de mest almindelige ‘fordomme’/spørgsmål.
A la ‘kend din veganer’- bogen 😉

Alle udsagn er mine, baseret på mine oplevelser, meninger og holdninger. Jeg har en formodning om at den passer ret godt overens med en masse andre veganere, men som udgangspunkt kan jeg jo kun snakke for mig selv☺

For at starte et sted er definitionen på veganisme:

“en måde at leve på, der søger at ekskludere, så vidt det er praktisk muligt, alle former for udnyttelse og mishandling af dyr til mad, tøj og alle andre formål.”

Det vil sige at dét at være veganer ikke kun handler om kost, så meget som det er en måde at leve på – en livsstil.

Det vil også sige at du sagtens kun kan spise vegansk mad, men hvis du derudover går i pelse, køber make up der er testet til ugenkendelighed på dyr eller gladeligt går i cirkus for at se en elefant danse, så er du per definition ikke veganer, men spiser ‘blot’ plantebaseret.

Manges valg om at spise plantebaseret, udspringer dog også af sundhedsmæssige årsager eller miljømæssige årsager.

Selvom jeg prøver at være sund, og jeg bliver mere og mere opmærksom på det miljømæssige aspekt, er det for mig personligt en livsstil der udspringer af 100% ren kærlighed til dyrene.

Og nu til myterne;)

PROTEIN – hvor får du dine proteiner fra?

Spørgsmålet om proteiner er the single most udbredte misforståelse om vegansk kost. Det er som om vi er blevet opdraget til at tro at den eneste kilde til proteiner, er igennem animalsk kost. Og at vi desuden har brug for MEGET af det.

Fakta: Proteiner findes i masser af ikke-animalske madvarer. Ifølge WHO anbefales der 0,75 g protein pr kilovægt, hvilket betyder at hvis man vejer 60 kg, har man et dagligt behov på 45 g. protein.

Og da protein findes i alt fra havregryn til rugbrød, fra kartofler til bønner, så er det faktisk rigtig svært ikke at få dækket sit behov.
KÆLEDYR – veganere der har kæledyr og fodre dem med kød, er dobbeltmoralske.

Vi tager lige definitionen igen – ‘at ekskludere så vidt muligt udnyttelse og mishandling af dyr’. Det vil altså sige, at har vi en kat som fra naturens side er Carnivore (rovdyr), så skal man selvfølgelig følge dyrets naturlige behov og fodre det med kød.

Jeg er på ingen måde inde i hvor man så kan købe ‘mest lidelsesfrit kattemad’ henne, men jeg er temmelig sikker på der er masser der får tænkt dette aspekt ind I deres kattemadsindkøb.

Men er det så ikke at støtte udnyttelsen af dyr ved at købe opdrættet dyr?
Jo…det er det. Derfor har mange veganere også ‘rescuedyr’ som ellers ville være blevet aflivet, mishandle teller på anden vis have lidt en værre skæbne.

“Dont shop – adopt” er der endda et saying der hedder.

B12 TILSKUD – hvis du er nødt til at supplere din kost med vitaminer, kan det umuligt være den mest optimale kost for dig.

Hvis vi ser bort fra det faktum at de fleste kødspisende danskere lige napper en multivitamin, så er der en ret så god forklaring på hvorfor plantebaseret kost ikke indeholder B12.

B12 syntetiseres i dyrets tarm gennem bakterier der findes i jorden – og derved de planter de spiser. Men de fleste industridyr får det selv tilsat deres foder da deres kost er unaturlig og derfor ikke indeholder bakterierne.

Derfor springer jeg – kort fortalt – egentlig blot mellemleddet (dyret) over.
PLANTER HAR OGSÅ FØLELSER

Uden at komme ud i de store filosofiske overvejelser, så ja – planter er liv. Præcis som træer og blomster er.

Forskellen ligger i at dyr har et (mere eller mindre udviklet) centralnervesystemet.

De dyr der som oftest havner på tallerkenen kan – modsat planter – føle og opleve smerte, frygt, glæde osv.

Har man en bekymring om at man ved at spise vegansk mad, slår flere planter ihjel, kan jeg berolige med, at de planter vi fodrer dyrene med, langt overstiger det vi kan spise som mennesker.
DU PRESSER DIT VALG NED OVER HOVEDET PÅ ANDRE

Har du nogensinde set/læst Twillight sagaen? Så vil du også kende til begrebet ‘Newborns’.

Nyudklækkede vampyrer som slet ikke kan styre deres impulser og reaktioner.

Sådan én har jeg også været…minus vampyrdelen. Men en nyudklækket veganer med alt hvad det indeholder af nyerhvervet viden om alverdens grusomheder der foregår i landbruget. Det gjorde mig til en ‘vred veganer’.

Det affødte RIGTIG mange vrede opslag på facebook, og jeg var ikke bleg for at råbe ‘KAN I DA IKKE SE HVAD I GØR???”

Det kom selvfølgelig mest af afmagt og frustration over at resten af verden ikke lige pludselig forstod hvad der foregik, bare fordi jeg gjorde.

Efterhånden lærte jeg at det ikke var den mest konstruktive måde at ytre sin meninger på – og da slet ikke en måde at få sagt det jeg egentlig ville sige på.

Derfor har jeg tonet ned for charmen, og holder mig udelukkende til at INSPIRERE. Inspirere ved at poste en trilliard billeder af min (for det meste) mega lækre mad. Inspirere til at lade folk vide at der ER et alternativ til flæsestegen, laksen, gourmetmaden. At det ikke er et fravalg at spise plantebaseret, men et kæmpe tilvalg af alverdens spændende råvarer OG en sindssyg god følelse I krop og sind.

MEN. Det kan jeg så afsløre stadig for nogen, er at missionere/prædike/presse min livvstil ned over hovedet på folk.

Og hvis jeg – når jeg bliver spurgt – kommer med et argument for hvorfor jeg spiser plantebaseret, så er det heller ikke sjældent jeg bliver mindet om at ‘nu har alle jo ret til at leve som de vil’.

NÅR NU DU IKKE STØTTER MORD PÅ DYR, HAR DU VEL HELLER INGEN LÆDERSKO DERHJEMME. DET ER JO DOBBELTMORALSK.

Hvis du kendte mig, ville du vide jeg er Carrie Bradshaw.

Ok, måske ikke helt hende – men jeg har omtrent samme mængde sko. Både i læder og fake-læder.

Nu er det meget forskelligt fra veganer til veganer. Nogen smider alt animalsk ud, da de finder det ulækkert at gå med et andet væsens hud på fødderne, eller andre steder på kroppen.

Jeg ser det en lille smule anerledes. Så selvom jeg ikke ville støtte industrien idag, så ville jeg også synes det var et enormt ressourcespild at smide alle mine sko ud. Jeg synes jo stadig de er flotte, jeg har brugt mange penge på dem og what a waste, hvis de bare endte i skraldespanden.

Der ender de når de er slidt op:)

Derudover kan du godt risikere at møde en veganer ‘in the making’ som køber dundyner og stadig går læderjakker. De færreste havde styr på alt fra dag 1, og for de fleste er det en længere process (og jungle) at blive veganer.

De sidste par måneder har jeg overvejet at stoppe med at omtale mig selv som veganer – alene på baggrund af jeg ikke har lyst til at skulle passe I en kasse og stå til regnskab for om jeg nu også passer ind i den 100% – både overfor veganere men I høj grad også overfor ikke-veganere.

For jeg hverken kan eller vil love du ikke kommer til at fange mig I at købe et produkt uvidende om at der testet på dyr eller indeholder animalier.

Men jeg har det lidt sådan at det er bedre at gøre noget, end at gøre ingenting, og vi bliver allesammen klogere hele tiden. Heldigvis.

HVORFOR FORSØGER DU AT LAVE MAD DER LIGNER ‘KØDRETTER’? OG HVORFOR KALDER I DET NOGET DER LIGGER TÆT OP AT KØDRETNAVNE (eks SMÆSKESTEG VS FLÆSKESTEG)

Meget simpelt. Jeg smed ikke kødet væk, fordi jeg ikke kunne lide smagen. Jeg smed det væk fordi jeg tog en aktiv beslutning om ikke at ville støtte op om udnyttelse og mishandling af dyr.

Hvilket vil sige at jeg også godt kan savne smagen af bacon eller laks, og det derfor er sindssygt lækkert at finde alternativer der minder om det.

Herhjemme har det også en praktisk fordel, idet jeg har to bonuspiger som spiser kød. Så for at servere noget der minder om det de plejer at få, laver vi ofte veganske alternativer til spaghetti med kødsovs, burgere, stegt flæsk osv.

At det hedder noget der minder om kødretten tror jeg er netop for at gøre det lettere for os der skal finde opskrifterne. Hvis det hedder ‘røget læx, ‘steget elsk’ og ‘smæskesteg’, så ved selv den mest uerfarne kok hvad det er et alternativ til.

DU PRESSER DIT VALG NED OVER HOVEDET PÅ DIN SØN

Min søn på 2 spiser plantebaseret mad hjemme og vegetarisk mad i vuggestuen.

Det vildeste jeg har skulle redegøre for, var min ret til overhovedet at få min søn, når nu jeg ikke støtter op om lidelse på dyr. Med det argument at mennesker er dyr og ikke kan undgå at opleve smerte I løbet af livet. I den diskussion blev jeg ret træt…

Jeg er i mødet med ‘ikke-veganere’ blevet mødt med bekymring for om han får nok næring, forargelse over at JEG vælger på min søns vegne, blevet dømt som ‘ekstrem’ og endda fået af vide ‘godt vuggestuen kan træde ind når nu jeg ikke selv kan sørge for hans bedste.’

For det første er jeg slet ikke i tvivl om at han får nok næring – også selvom han har lange perioder hvor han ikke er i vuggestue og ikke får mælkeprodukter. Han spiser som en skovhugger, og han spiser alt. F.eks er hans yndlings’is’ lige nu frosne broccolibuketter – noget jeg er temmelig sikker på jeg aldrig selv ville have sat tænderne i som barn.

For det andet, ja – jeg har truffet det valg for ham. Præcis som alle andre forældre træffer valg på deres børns vegne, om alt lige fra ikke at må drikke cola, til ikke at må slå andre børn.

Og det valg gælder lige så længe det tager ham at kunne tage et bevidst valg for ham selv. Dvs. at han skal vide præcis hvad han støtter – eller ikke støtter – ved at spise/købe forskellige ting.

Han har selvfølgelig retten til at leve sit liv som han vil en dag. Men det skal han gøre på et velovervejet og oplyst grundlag.

Med mit valg følger også et ansvar. For han lever I et primært kødspisende samfund (selvom det dæleme bevæger sig I en grønnere retning). Og han kommer unægteligt til at blive konfronteret med han ikke spiser det samme som sine kammerater.

Det er min allerfornemmeste opgave at klæde ham på til at føle sig god nok, til ikke at føle han er mindre værd eller ikke med i gruppen, bare fordi han ikke spiser kød og mælkeprodukter. Ligesom jeg vil klæde ham på til at møde andre der skiller sig ud på samme inkluderende måde.

Og så krydser jeg ellers fingre for at andre forældre lærer deres børn at omfavne forskelligheden ☺

…

Jeg er ikke ekstrem, ej heller er jeg vred på folk som spiser kød. Men jeg føler en frustration og en vis vrede over den kultur vi har – over at vi har udviklet os til en generation hvor ting og mad fås ‘on demand’ uden større omtanke over hvilke skæbner der ligger bag, og hvor dyr er blevet objekter for penge og vores smagsløg.

Så hvis du møder mig en dag hvor jeg virker hellig, vred eller super irriterende, så vid at det ikke er min intention. Det er blot min frustration over ovenstående der kommer til udtryk.

Accept er en forudsætning for at mødes – forståelse ligeså. Fra begge ‘lejre’. Og begge dele kommer af man sætter sig i den andens sted. Jeg håber at jeg med denne blog kan hjælpe med en større forståelse og indsigt i ‘hvem de dersens veganere er’, når I møder dem enten på nettet eller I det virkelige liv.
Med ønsket om flere kødfri dage <3

METTE

 

 

 

 

 

 

I Mette ånd som veganer – lægger jeg Mette´s ynglingsmamse op her- Jeg fik opskriften fra Mette den anden dag og jeg skulle da liiiige prøve den af – Og seriøst venner
DEN SMAGER FANTASTISK OG FULDSTÆNDIG SOM LAKS <3
Opskriften er fra en anden blogger.

Vlax Her som Sushi :

:

 

Ingredienser:

2 medium/store gulerødder

2 spsk olie Raps/oliven

1 spsk Noritang pulver (se tip nederst)

1/2 tsk liquid smoke

1 knsp salt

1 spsk salt

3 dl vand

 

 

Fremgangsmåde:

Sæt vand og 1 spsk salt over. Imens skræller du gulerødderne og skærer dem i tynde skiver – jeg brugte skrælleren til at lave dem.I en lille skål blander du de øvrige ingredienser

Sæt dem på køl til de er helt kolde

Brug dem i sushi, sandwiches, ruller, salater eller hvad du lige har lyst til

Tip til nori tangpulver.  Tag et par ark og riv i mindre stykker og kom i en kaffekværn, eller lidt flere ark noritang og kom i en blender. Opbevar det i et lille glas, det kan holde en evighed 🙂

Velbekomme! 🙂

EDIT d 13 feb..  Vicki som havde opskriften på sin blog som udgangspunkt , og jeg går ud fra det er Vickie som er ophavsmand på opskriften, skrev til mig her til morgen, at opskriften Mette delt med mig, var hendes, og det ville hun gerne krediteres for, og det skal hun da,… Men Vickie havde ikke sendt et link eller fulde navn på, MEN, alt respekt til Mette, som reagerede hurtig til til morgen da jeg skrev og forhørte mig, så vi fandt linket .
Opskriften kan også findes her på Vickie´s Blog: http://vg.bloggersdelight.dk/roeget-vlax/