Næstehjælp – En industri for magtsyge “godhedsengle”? – Er prisen blevet for høj?

Jeg er et barn af 70´erne og ung i 80´erne –

Fra en priviligeret årgang og familie.
Jeg er vokset i en familie hvor pengene ikke var et problem, og  hvor vi havde råd til mad i køleskabet. Vi fik ikke dansk husmandskost- fik min første frikadelle som aftensmad på et middagsbord med brun sovs og kartofler hos en skoleveninde som 13 årige, og jeg var rystet, jeg var vant til stege – bøffer og altid med friske salater og grønsager til.
Frikadeller var sådan noget tilbehør på et frokostbord, under lune retter.

 

Min søster og jeg,  havde det nyeste legetøj,og de nyeste cykler hver andet år.
På vores værelse havde vi kassebåndoptager i 70érne og anlæg i 80érne- vi havde tv og videomasker- en hver.
Vi fik nyt tøj 4 gange årlig fra Magasin De Nord, på Kongens Nytorv til årstiden, og tøj og sko efter behov ellers.

 

Og vi gik på privatskole, min søster og jeg, En fin dyr privatskole…

Vi rejste syd på flere gange årligt, til Spanien- Marbella hvor vi boede i mine forældres 3 værelses + stue, køkken og spisestue, og ellers besøgte min farfar, som havde en stor spansk hacienda med opvarmet pool.
Vi havde farve tv og MED fjernbetjening, som de første der hvor vi boede.

Vi havde tv spil, og computere ( Commendor 64, senere 128 og hvad så ellers hed op i rækken 😉 ) Vi havde videokamera- en stor satan på størrelse med et tv kamera i dag, og en minikuffert, til at kunne opbevare optagelserne når vi var ude
Vi havde hjemmetelefon i 70érne og 2 biler i start 80érne. – Min far havde MOBIL telefon ( dengang de var kæmpe sotre og kostede små 35.000 kr

 

Så Jo jeg kommer fra en priviligeret og meget forkælende familie, Jeg manglede intet materielt!

OG
Jeg er OGSÅ et barn af 70´erne og ung af 80´erne …. Årtierne, der hvor dog vi lærte at rejse os op for de voksne i bussen af respekt.

Ikke tale når de voksne talte,samt sidde pænt og sige pænt  tak for maden når vi havde spist.
Vi dækkede middagsbordet, og vi bar ud efter måltidet.
Vi havde vores opgaver i husførelsen, for vi skulle lærer at sætte pris, på det vi havde, og vi skulle dæleme også lære at ikke havde de samme goder som os!

Så vi lærte begge, min søster og jeg, at vi skulle være god mod andre- hjælpe vores medmennesker!!

 

Vi blev sendt ud på ærinder for de ældre i vores bebyggelse, og vi måtte IKKE tage imod den fine 1 kr, vi fik tilbud som tak for hjælpen til snolder, for vi skulle lærer at hjælpe andre af hjertet .

Vi hjalp med at bære vasketøj i vaskekælderen, og vi skulle altid, som i ALTID,behandler andre mennesker ordentlig og med respekt!

Mine forældre slog hårdt ned, hvis vi talte grimt eller ikke opførte os ordentlig, venlig og respektfuld overfor vores medmennesker!

Vi lærte med andre ord- at være ordentlige mennesker – og behandle alle lige!

Vi lærte aldrig at kigge ned på andre mennesker- for som min far sagde ” Du kigger kun ned på et andet menneske, når  du bukker dig ned for at række dem din hånd for at hjælpe dem op, og det gør du med ydmyghed og respekt for det menneske”

Devisen og moralen var/ er: “Du er ikke mere værd end dem- I ER LIGE MEGET VÆRD- dvs i er MEGET værd BEGGE 2!!!
For i er begge mennesker … Og det er menneskers pligt, at værne om hinanden , passe på hinanden , og hjælpe hinanden – for sammenhold er styrke ”

Derfor i dag – hjælper jeg hvor jeg kan, og hvor jeg har overskud.
Det ligger i mit DNA og på min rygrad, som det mest naturlige.
Det arbejde jeg er med til udføre, og gerne i tæt samarbejde med andre, skal ikke løftes op til at være en Mother Teresa-ting; Det handler kun om basal humanisme og nærvær!!

Og den udstrakte hånd med hjælp, den skal IKKE betales fra modtagen med ydmyghed, skam eller underdanighed.

Jeg gør det er af ren respekt for mine medmennesker – for jeg vil dæleme sætte pris på, der står nogen for mig, hvis jeg en dag har brug for en håndsrækning
Er der nogen,som der skal skamme sig, så er det vores regering, vores kommuner og regioner, der tillader at behandle sine borger på denne her måde!
At sætte dem, vores medborgere, som også har betalt til vores fællesskab,  i økonomiske svære situation, fordi de bliver syge, eller arbejdsløse. Behandle dem som kriminelle og udstødte ..
Det er fandeme ikke i orden!
Det er SKAMMELIGT!!

 

SÅ når jeg lægger kaffe,  eller andre hverdagsting, op i hjælpegrupper på sociale medier- så kan disse  afhentes med løftet hovede !!

 

Så kan du som modtager, komme og hente disse ting, uden du skal bukke nakke, være ydmyg eller flov-For det er ikke dig den er galtmed- det er det her lands styre den er rivende gal med !

 

Du kan komme med løfte hovede, rank ryg, og kigge mig direkte i øjene med værdighed og stoltheden helt intakt !
Vi kan grine og snakke samme, og vi kan i den grad være enig om, at du befinder dig i en økonomisk lorte situation. Men så længe vi står sammen og hjælper hinanden, så skal det hele nok, forhåbentlig , gå 😀

 

 

 

 

 

GODHEDS INDUSTRIEN ER OVER OS :

 

Jeg væmmes ved nogle, eller faktisk ret så mange, af de der hattedamer/herre grupper der findes på de sociale medier-

Ofte begyndende med ” vi hjælper.. ” Vi står….” ect

 

Flere af stifterne eller “de private donatore”  elsker at udstille deres “velgørenhedsarbejde”
De elsker følelsen af, at kunne opløfte sig til noget højere, på dyr bekostning af andre´s situation! – De forventer taknemmelighed, ydmyghed, og ellers skal de dæleme nok, klappe det utaknemmelige skarn af i grupperne!
For “det fortjener de jo jo” de er godhedsrytter/eske, for de “hjælper jo andre, og så skal man huske at sige tak!!

Puha, de er slemme og de handler jo ikke med hjertet , de handler for at skabe dem en identitet.
Et “kongerige, hvor de hyldes og tilbedes, med deres “gode gerninger”

Og de nyder den indentitet – de nyder magten , de nyder rollen…og de er villige til at gå langt for at beholde den.
De er så ofte også mennesker uden den store uddannelse, eller viden.
Det er “små” mennesker, som ser en mulighed for at blive hverdagshelte, hvor magten stiger dem til hovedet !

Når det er skrevet… så….

Varme det dog mit hjerte at se, at de fleste af menneskerne i vores lille land, de bakker op om de private initiativer, for at hjælpe deres medmennesker- om det er hjemløse eller reformramte – det er hip som hap – Vi står sammen og hjælper hvor vi kan- for vi ved alle som en, at vi selv kan, hvis vi er meget uheldige og f.eks bliver syge, kan ender i den situation selv.
For vikan ikke forvente vores af det system, vi tidligere kalde velfærdssamfundet.
Det eneste vi kan forvente derfra er, de kan finde ud af at suges os tør for hver en krone vi tjener i SKAT…Og de går stadig ikke, disse bidrag til folkets interesse …

 

 

 

På falderebet her- så er spørgsmålet-

Er velgørenhed blevet en “industri” og er  “kampen”  om de gode roller i besætningen af dette sceneshow inden for “velgørenhedsindustrien” så sat i spil?

Jeg mener endnu ikke vi er nået dertil endnu, dog må jeg med bekymring, knaldet ned med tastaturet her, ærligt også skrive….
At jeg er bange for, vi kommer derhen, og det sker snart……..!

For prisen for at modtage hjælp, selv om der står den koster gratis, er ofte en meget dyre pris- nemlig ydmygelse, underdanighed, og knækket stolthed-Den skal betales med aflad og taknemmelighed..
Så er der mange der vælger at sulte – eller undvære tøj til deres børn- For hvem er de, hvis det sidste de ejer også bliver taget fra dem`. Nemlig deres værdighed…

Og helt ærligt Danmark ( og i særdeleshed de hattedamer og herre ude i provinsen, med disse Madonna/satans komplekser)…… Kan vi være det bekendt?

APRIL