Lær af historien – forkast den ikke

 

Ja jeg skrev ikke på bloggen i går !

Det var søndag og min blog ligger på en server hvor de åbenbart mente der skulle fixes en masse hele søndagen 🙂

Jeg fik en masse fra hånden – blev det strittende monster fra kvindehelvede over for min dejlige kæreste og hans 2 skønne brødre på hhv 10 og 15 år efter en gamer-night i hulen her, mens jeg var til tøsefødselsdag 😉  –  så der blev plads til hhv  oprydning, familiehygge – og nogle mere adminstrative ting der skulles ordnes – SAMT serien ” The Magictians <3 

 

Nå men weekend freden er fordi og “bloggerkrigeren” 😉  er tilbage- frisk til en ny uge- dog med noget fra den forgangende uge i hjertet – og det skal altså ud!

Fredag d 27 jan havde jeg min ugentlige gæsteblogger- ugens gæstblogger var Finn Rudaizky – DF´er i Københavns borgerrepræsentation – 74 år gammel og jøde …

Han skrev et indlæg som satte mine tanker igang- hele weekenden ..

Jeg er blevet enig med mig selv om – at jeg vil dele det med jer.

Hvorfor er det jeg er blevet en aktivist for anstændigheden, sociale udsatte , hjemløse, reformramte, flygtninge , ect

Så jo her kommer den ene af mine bevægelsesgrunde … En af mange

Jeg har aldrig fortalt noget om min private fortid før.. Så jeg skulle lige vende den flere gange..

 

But here goes!

 

Min familie er en sjov størrelse. Da jeg voksede op, voksede jeg op som det man kunne kalde et privilegeret barn. Vi manglede absolut ingen ting.

Tøjet blev købt i de fineste designer børneafdelinger i Magasin på Kgs Nytorv, skoene det samme.

Der blev købt spritnye cykler en gang om året, der var tv – og alt den nyeste elektronik både i stuen og på min søsters om mit værelse.
Der var 2 biler, der var 2-4 årlige ferier i udlandet , og der var frihed ..

 

Vi er ikke særlig sammentømmeret i dag- faktisk taler jeg dårlig nok med mine forældre og har ikke gjort det i flere år- De bor og opholder sig også primær i Spanien.

Min lillesøster – tja vi har stort set ikke set hinanden i over 10 år – er vi uvenner … NEJ! ..
Vi har bare intet fælles .. og resten af min familie aner jeg ike hvad laver, eller hvor de bor- og bumler jeg ind i noget den – ja så nyder jeg det det.. men kommer bort fra dem igen.

 

Tilgengæld – elsker og for guder jeg mine børn og svigerbørn og ikke at forglemme,  min fantastiske svigerfamilie.. for er der noget jeg er , så er det familiemenneske og jeg bruger alt min fritid på min kæreste, mine unger ( når de ellers gider 😉 ) OG svigerfamilier- jeg har  jorderens skønneste sviger mor- I LOVE HER- jeg forguder hende 🙂 Og de skønneste svoger og svigerinder, man kan ønske sig– jo jeg er i dag priviligeret stadig <3

Jeg havde som barn – alle 4 bedsteforældre.  i dag er de væk- hele striben –
Dengang var vi en tæt familie. Men noget skete undervejs- da min morfar døde i 84 ´

Mit ene hold bedsteforældre boede i Danmark i Hellerup, til de købe en virksomhed i Vallø, ved Køge, i starten af 70´erne

Mit andet hold var skilt helt tilbage i 62-63, hvor min farmor valgte at blive i DK og min farfar rykkede tilbage til US

I dag handler om den ene side og way back, for det var der det startede..

Min morfar var modstandsmand, i den danske modstandsbevægelse, min morfars bror blev iøvrigt henrettet af tyskerne i Ryvangen i 44´er.

Min morfars bedste ven hed Erik. og han var også modstandsmand.
min blog i dag handle om den impack Eriks´s smukke kone havde på mig, og var en af de mere toneangivende  årsager til, jeg måske er den der ildsjæl og fighter jeg er i dag 

Erik var gift eller sammen med Liv ( jeg ved faktisk ikke rigtig hvordan det hænger sammen, men jeg går ud fra det lykkedes dem at blive gift) med Liv ( Livia)

Liv var jøde , og hun var fransk/ungarnsk . Erik og Liv havde mødt hinanden i Paris i 37´ da Erik boede i 1 år for at studere kunst – Liv gik på samme universitet og hun studerede også kunst – de mødte hinanden på en lille cafe et eller andet sted i Paris,og havde forelsket sig.

Men de kunne ikke blive et par, altså gift, da Liv som som bekendt var jøde og danske Erik var protestant.
Men de glemte aldrig hianden da Erik skulle rejse hjem igen – så kontakten blev holdt vedlige af brevveksling ( ja dengang der fungerede postvæsenet ) og ja.. Så

Liv var tvilling og hendes søster og hende lignede hinanden som 2 dråber vand. .. og meget tætte.

Den 2. juli 1942 godkendte Frankrigs regering i Vichy, at udenlandske jøder blev deporteret- og da Liv og hendes søster og hendes brødre, havde en ungarsk jødisk mor, blev hele familie erklæret uegnet ( inkl den franske far- bedsteforældre ) til at være franske og de blev deporteret af tyskerne… TIL Auschwitz.

Liv var den eneste der overlevede … af hele familien!!

Jeg mødte Liv i mine bedste forældres have i sommeren 77 for første gang..
(Min morfar er dansk/svensk – min mormor er fransk/spansk .. )

De var et sødt og meget smukt par, de var sådan meget flamboiante, i allefald i forhold til mine bedsteforældre, der var dybt konservative.

Erik var i mine barneøjne tussegamme ( han var vel omkring de 50, vil jeg tro, men jeg var blot 7 år gammel- så ham var bare gammel ) . Sag med smart cigrarretrør, tørklæde i halsen, og en hat, når han var uden for
Det var tydeligt – også selv for mig, et lille barn, at Erik elskede og forgudede Liv. – Han overøste hende med komplimenter  og skulle hele tiden holde hendes hånd, kærtegne hende ect, hvilket jo for den tids generation, var et uvant syn.
Og hvem kunne bebrejde ham for det … for Liv var, om nogen, den smukkeste kvinde jeg nogensinde havde set –
De smukkeste funklende øjne, dog med et sørgmodigt tvist , langt ibenholdt sort hår , med et enke eller 2 grå striber i – farverige kjole, men med lange ærme ( det var sommer ? ) og en knald rød ( Chanel fandt jeg senere ud af ;_) ) læbestift..OG HØJE HÆLE … altid høje hæle .. Hun var SÅ smuk..
I min verden var hun en dronning ..

Den sommerdag i haven, var det varmt- jeg havde i allefald mit badebassin oppe , så det måtte have været varmt!
Så jeg spurte Liv hvorfor hun havde en kjole på med lange ærmer- nu hvor det var så varmt- om hun ikke skulle have sol og hun blev helt tavs… Så kiggede hun på min morfar, som nikkede samtyggende.

Liv rullede sine ærmer op, og jeg så de frygtligeste ar .. som i seriøst, de var virkelige skræmmende …

Og på det ene håndled var er en masse grønne tal… Dem var jeg mere facineret af.. for jeg havde HØRT om tattoveringer, men jeg havde aldrig set dem. Liv fortalte mig om de her tal og at denne her tattovering var meget speciel.
Den havde nemlig været hendes identitet i de 3 år hun havde været i en KZ- lejre. Det var første gang jeg hørte ordet KZ-lejre …Liv fortalte mig, det var et sted, hvor tyskerne under krigen havde sendt mennesker hen, som de ikke brød sig om, både børn og voksne .. 

Hun fortalte mig mange ting den dag i haven, men endnu mere i de efterfølgende år. – Ting og historier som ændrede mig, og min opfattelse af mennesker, for livet. – Så no wonder at jeg elskede historietimerne i skolen , jeg levede jo næsten i den, i allefald den nærmeste historie .. Krigen havde jo “kun” været slut i små 30-35 år så den var stadig tæt på os alle, og de generationer fra mine bedsteforældre og op, havde levet og gennemlevet den, og var mærket af det.

Jeg blev meget tidligt præsenteret for både ufattelig ondskab og stor medmenneskelighed.

Liv og hendes søster var ved ankomsten i Auschwitz, blevet adskilt fra deres forældre, brødre og bedsteforældre.

Senere efter krigen, fandt de ud af hendes forældre var blevet gasset lige efter ankomsten til lejren og hendes brødre havde arbejdet sig ihjel.

Liv og hendes søster var til gengæld blevet brugt til medicinske forsøg, fordi de var tvillinger, og et af dem, var vedr forplantningsevnen ..

Liv og hendes søster, blev udsat for nøjagtige de samme forsøg, de blev gjort gravide, og ca halvvejs i graviditeten, blev åbnet op og deres fostre blevet taget ud af dem. Liv´s søster overlevede ikke, og Liv blev efterfølgende ramt af infektioner med mere – Det er et under hun overhovede overlevede

Liv kunne ikke få børn efterfølgende, for de havde smadret hendes underliv fuldstændigt med deres forsøg, og det var vel og mærket forsøg, uden nogen for for smertelindring eller bedøvelse.

Hvordan Liv overlevede eller fik kontakten til Erik igen, se det kan jeg ikke huske .. jeg ville ønske jeg kunne… men desværre..
Det eneste jeg ved – er at de fandt hinanden igen ..

Jeg har aldrig glemt Liv´s historie, som jeg fik løbende igennem min opvækst, når jeg kom hos Liv og Erik.

Jeg blev lige som et barnebarn for dem – og jeg fik med den beretning og et helt andet syn på mennesker.

Liv havde tilgivet, men ikke glemt-

Liv fik mig til at forstå at man skule lære af historien, den skulle ikke gemmes væk, uanset hvor grim den var eller hvor hård den måtte have været .

Liv fik mig til at love, at jeg altid ville behandle mine medmennesker, som jeg selv ville behandles .

Og Liv lærte mig at respektere ALLE mennesker uagtet vores forskelligheder …

Og sidst men ikke mindst, Liv lærte mig også at elske og værtsætte livet- Som hun sagde til mig, ”lille pige.. husk at livet giver dig kun den modstand du kan klare, tag det som et kompliment, når det er rigtig svært, for så mener ”Le Bon Dieu”- du kan klare det – og du kommer altid ud stærkere og klogere end før.

Måske dette kan give jer et bedre billede om hvem jeg er – og hvad JEG kommer fra.

Hvorfor jeg trods modstand fra mange, fordomme og fordømmelser ALDRIG nogensinde kommer til at stoppe med at række ud, og hjælpe mine medmennesker – og hvorfor jeg i den grad ikke er til stoppe når jeg sætter mig noget for.. Jo jeg skal blive slået ud af kurs for en kort periode, men jeg skal nok finde tilbage , rejse mig og kæmpe videre. .

Og måske nogle endelig kan forstå :

Jeg kæmper mod uanstændighed- ulighed, uretfærdighed, og ikke mindst mod HAD – og udstødelse af af mine medmennesker !!

Jeg vil gerne igen med d 27 Januar 2017 i mente- 72 års dagen for befrielsen af en af de største umenneskelige udryddelseslejre vi nogensinde i menneskehedens historie har set …Nemlig Auschwitz-Birkenau-lejren, understege at  .. Vi skal LÆRE af historien – Vi skal IKKE gentagetage historien .

 

6 millioner mennesker jøder – mell 100-200.000 sigønere – døde under Holocaust – 5.000 og 15.000 homoseksuelle blev deporteret til koncentrationslejre og flere af dem døre af dem var der 465 danske mænd i bland – og så kommer der over i hatten også de kriminelle og de politiske modstander som blev gasset eller arbejdet i hjel i dødslejrene …

Jeg oplever en tendens til had – frygt- uvidenhed- og en kollektiv glemsomhed i udvalgte kredse her i landet, og tænk jer, stort set samtlige danske familier- har mistet et eller flere familiemedlemmer under 2 verdenskrig mod nazisterne – rigtig mange familier mistede et eller flere familiemedlem/er under det nazistiske regime …

 

 

HVORFOR er det jeg oplever en begyndende gentagelse af dette had- denne frygt mod uskyldige mennesker, som er på flugt fra de samme bavianer vi bekriger – Hvorfor er det jeg oplever en stiger grad af racisme mod børn og unge af forældre af anden etnisk herkomst, tords det faktum at børnene og de unge er født og vokset op i Danmark-gået i danske skoler, og har danske venner og veninder?

 

 

Hvorfor er det jeg oplever et politisk system, der jagter og nedgøre deres egne borgere, fordi de bliver enten syge eller arbejdsløse, og hvorfor er det at befolkningen hopper med på den umedmenneskelige gerning og bare acceptere det?

Jeg forstår det virkelig ikke- og jeg ved det heller ikke

Dog VED jeg …

Jeg acceptere det ikke- det strider imod den jeg er inden i og jeg tænker tit på Liv, og hendes historie ..

Jeg ved også …

Jeg er ikke bange for gode forandringer

Jeg er ikke bange for jøder, muslimer, flygtninge  eller
De fattige -de hjemløse – de udstødte- de homoseksuelle – de handicappede – ect ..
Jeg er faktisk, men hånden på hjertet ,  meget mere bange for ” de kristne” – for det er dem jeg ser lave allermest rav i vores verden lige nu.

Og endnu mere er jeg bange for os selv- altså mennesket ..
jeg er bange for vi endnu engang ikke kigger tilbage og lære af historien..

 

Vores historie er fyldt med krige, masseudryddelser, kamp mod fattigdom, deportering ect – og ikke kun verdens historien, men vores egen danske historie- og det er faktisk ikke ret lang tid tilbage i den vi skal , før vi kan læse om og opleve, for fuld udblæsning, når menneskerne / dansker ikke respektere hinanden og hjælper os selv og andre ..

 

Prøv lige ta tygge lidt på den og spørg om i vil leve i sådan et samfund-  EN GANG TIL ..
Ny indpakning- same shit …

Rigtig god uge 🙂

 

APRIL