Fredagens Gæsterblogger : Linnea Hammergren : ”mig og mine først”-kulturen.

Det er fredag og det er tid til ugens gæsteblogger Linnea Hammergren, på på bloggen.

Vi havde igår ekstraordinært besøg af Camilla Lantz, som fortalte sin historie, om en mor´s kamp for sin 8 årige søn, og om hvad udviklingen i vores samfund har gjort ved os, at vi overser hinanden og begynder at medicinere børn, fordi de har nogle anderledes behov, end hvad vi som samfund lige vælge at prioterer!
Det er en svinestreg.

Camilla´s indlæg sprang alle rekorder for læste indlæg her på bloggen NOGENSINDE-  så det er tydeligvis et emne der ramte lige der, hvor det skulle og jeg håber vi alle tager ved lære af det , og begynder at refekterer over vores liv, vores system og vores børn.

Med dette ligger der så en helt naturlig kobling til Fredagen gæsteblogger.
Det er en kvinde som jeg elsker højere end nogen anden kvinde – Det er min søster, min sjælesøster, som ud over det, er et af de få mennesker jeg stoler 200 % på, som altid står der for mig i mit liv, og som altid bakker mig i ine tossestreger, alt mens hun er med til at jordfæste mig, når jeg nogen gange ( eller tit) har en tendens til at lade mig rive med, og så bare flyve derud af.

Linnea Hammergren, 46 år , mor , hustru, og et ufatteligt dygtigt og klogt menneske, både i sit professionelle liv, med dæleme også i sit privat liv .
Linnea er nemlig et kærligt, hjælpsom, reflekterene og handlende mennesker.
Med andre ord- et ORDENTLIG menneske i hele hendes væsen.

Så kære bloglæsere, jeg giver ordet over til min vise – smukke hjerte søster og klippe igennem livet  og mor til min yngling nevø og niece <3

 

At rumme eller ikke at rumme – det er spørgsmålet

 

Jeg er kvinde, hustru, mor, katteejer, vegetar, spirituelt tænkende (av for den, der er mange muligheder for stigmatisering i de ”titler” ☺ )– men først og fremmest er jeg menneske. Og det er faktisk sådan, jeg forsøger at se på andre – mennesket først med ligeværd i fokus. Der er INGEN af os, der ejer jorden, luften, ilden, men vi har ALLE samme brugsret.

 

I min optik er der nogle strømninger i vores samtid, som jeg finder bekymrende. Det er blandt andet det, som man i mangel af bedre kan kalde ”mig og mine først”-kulturen.

 

• Det er den energi, der ligger bag, når man møver sig foran andre for at komme først ind i bussen, ikke af sig selv rykker længere ned for at give plads, så andre kan komme med osv.

 

• Det er også den, der får forældre til at gå aldeles balalajka, når deres lille pus ikke inden for et splitsekund har fået samtlige dyrekort fra Føtex eller ikke kan komme helt op på scenen til et GRATIS udendørs Disney-arrangement ved Storkespringvandet.

 

• Jeg oplever den også der, hvor man har svært ved at rumme, at dem, der ikke er som os – eller som vi synes, de skal være – har samme ret til at være på planeten Jorden og bruge deres liv, som de ønsker (hvis de oplever at have et valg). Det gælder andre trosretninger, hjemløse, anderledes spisende – der er mange bud.

 

Helt ærligt – hvad er vi så bange for? – for jeg mærker faktisk, at meget af det bunder i frygt, usikkerhed og angst for kontroltab. I vores del af verden er vi et meget langt stykke af vejen MØGHAMRENDE privilegerede – og vi bør sagtens kunne tåle at dele vores plads i verden med de, som ikke ligner, tænker eller spiser som os.

 

• Bussen – og du – kommer ikke hurtigere frem, fordi du møver dig ind foran dem, som ikke er lige så hurtige i vendingen, og når du først er kommet ind, så er det ikke rocket science selv at finde ud af at gå ned bagi, så dem, der også gerne vil fra A til B kan komme med 😉

 

• Dit lille pus, som helt givet har fortjent alt det bedste her i verden (det har alle børn), går altså ikke i stykker, hvis de ikke lige får de sidste manglende dyrekort….det er reaktioner, vi som forældre tillærer dem….træk vejret, slap af og lær dit barn, at livets værdier ligger i noget andet. Igen – børn i vores del af verden mangler som udgangspunkt ikke noget -rent materielt i hvert fald.

 

• Hør her – hvad andre tror på, spiser, mener politisk osv. det er  – newsflash – deres helt egen sag! Vi kan sagtens diskutere meninger om religion, politik, madvaner, børneopdragelse, for det kan give nogle ret givende meningsudvekslinger, hvori der ligger muligheder for, at vi kan lære mere om hinanden. DET finder jeg meget spændende – men vi må aldrig miste fokus på, at jeg, du og selv Pia Kjærsgaard har ret til at mene, tænke og leve præcis, som vi vil. Det skal vi i min optik kunne rumme. Og jo mere, vi slapper af i den viden, så tror jeg på, vi selv får et bedre og gladere liv i stedet for at sidde bagved anonymitet på Facebook, Nationen på Ekstrabladet mm og udspy diverse meningsgalde.

 

Selve det at rumme gælder så også at rumme os selv – som præcis dem vi er med og uden krøller, mavedeller, fregner, usikkerhed, klodsethed – all of it! JEG ER PERFEKT som jeg er, og jeg elsker mig selv! Prøv at sig det til dig selv, når du ser dig i spejlet. Mange kan slet ikke se sig selv i øjnene, når de gør det, kan ikke få ordene over deres læber osv….hvordan kan det være? Vi har lagt så mange begrænsninger, trossystemer og domme ned over os selv, fordi vi tror, vi skal leve op til alle mulige idealer. STOP DET – bare stop det!

 

Den eneste, du egentlig skal stå til ansvar for, er ham/hende, der stirrer tilbage på dig i spejlet! Og der er en ældgammel sandhed i det faktum, at kan du ikke elske dig selv, så kan du heller ikke i sandhed elske andre. Prøv den øvelse med spejlet, indtil du uden at blinke og med overbevisning i stemmen kan sige og mene de ord – fordi du fortjener det! Måske ligger udfordringerne med det, jeg startede med at skrive for en stor dels vedkommende gemt her…..bare en tanke.

 

Gå nu ud og hav en fantastisk dag/aften/weekend, mens du øver dig i at rumme dig selv og andre (for jeg medgiver, at det til tider kræver øvelse☺)

 

Linnea