Kontanthjælpsloftet, Regnestykket er simpelt. Så simpelt, at enhver der sidder med ansvaret for det hjemlige budget kan forstå det…..

Så blev det endelig fredag og jeg skal, vanen tro, byde fredagen gæsteblogger velkommen.

Det var med sommerfugle i maven jeg spurte dagens gæst, om hun havde lyst, for hun er en er de der helt fantastiske kvinde, man bare ikke kan lade være med at beundre.
Og lige HENDE HER, beundre jeg fælt meget!
Politisk er vi ikke altid enige, dog er vi det når vi taler om medmenneskelighed, humanisme, og respekten for det enkle menneske- så er vi i den grad.
Min respekt for dagen gæsteblogger, er et udspring i det jeg dagligt oplever hun, uselvfisk, med kærlighed, omsorg og dyb kærlighed til sine medmennesker.

Et kæmpe menneske, med et kæmpe hjerte- og en kvinde som på alle måder kalder til respekt

En næstehjælper, en venligboer, et medmenneske, en krigerkvinde, en kæreste, forbillede, humanist,  og mest af alt et helt fantastiske menneske, som vi skal have nogle flere af

Dagen gæsteblogger er Linda Villadsen

Født 1973

Hvad der er sparet, er ikke altid tjent

Vi har fået et kontanthjælpsloft. Der er regnet på besparelserne – og joooo – den er god nok. For hver gang et menneske kommer fra ”offentlig forsørgelse” og i arbejde, er der penge at hente. Når man udbetaler mindre, får man frigivet et vist beløb, der efterfølgende kan bruges til skattelettelser eller udbedring af de danske motorveje og så kan vi alle – naturligvis med undtagelse af de, der mister deres boligsikring være glade.

Regnestykket er simpelt. Så simpelt, at enhver der sidder med ansvaret for det hjemlige budget kan forstå det.

Men der er noget der mangler, og det der mangler er så kompliceret et regnestykke, at man ikke på nationalt, men kun i caseberegninger, kan regne ud, hvad loftet egentlig koster. Dele af de udgifter, man må regne med kommer i kølvandet på loftet, kan ikke udregnes. Vi kan bare, baseret på erfaringer, tænke os til, at prisen for besparelsen vil være høj. Både menneskeligt, men også økonomisk.

Knud er 59 år gammel, da han falder ned fra et stillads. Han er vokset op på børnehjem, af den type der ligger i slipstrømmen af Godhavn. Alligevel klarer Knud sig godt. Han bliver håndværksmester. Betaler sin skat og sørger for sin familie. Da Knud falder ned fra stilladset smadrer han sin fod. Han bliver sygemeldt og en del af jobcenteret. Knud bliver sendt i adskillige arbejdsprøvninger. Knud bliver talt til, som doven og dum. I arbejdsprøvningerne bliver han nedgjort. Han passer alligevel sit – på trods af ulidelige smerter. Knud bliver med sin baggrund som børnehjemsbarn retraumatiseret. Han forsøger at tage sit eget liv og bliver i flere omgange indlagt på psykiatrisk afdeling. Kort før alderen for folkepension er Knud endelig udredt. Knud er hverken fysisk eller psykisk i stand til at arbejde.
Hvad har det kostet? Menneskeligt er det klart. Knud har betalt en høj pris, fra sit fald ned af stilladset. Økonomisk er der ingen beregning på, hvad sagsbehandlingen af Knud har kostet. Hvad koster et par ressourceforløb. Et antal møder på jobcenteret, adskillige speciallægeerklæringer, udredning og flere indlæggelser på psykiatrisk?

Hanne er 42. Hun er mor til 3 børn og på kontanthjælp. Hun har 14 års erhvervserfaring, men fik for et par år siden schlerose, med adskillige efterfølgende attacks. Hun har været i flere arbejdsprøvninger og er nu oveni sin oprindelige diagnose også diagnostiseret med stress og ptsd. Hanne er ramt af kontanthjælpsloftet. Hun kan ikke længere betale sin husleje og har netop modtaget udsættelsesbrevet fra fogeden. Kommunen siger, som loven foreskriver, at de har pligt til at genhuse Hannes 3 børn, men ikke Hanne selv. Børnene vil derfor, såfremt det ikke lykkes Hanne, at finde en bolig, der er billig nok, anbringe børnene midlertidigt.
Hvad koster 3 børns anbringelser, sammenlignet med de 2500 kr Hanne månedligt har mistet i boligstøtte ?

Eksemplerne fra det virkelige liv er mange. Udgiften til anbringelser, indlæggelser, somatisk sygdom der bliver forværret. Prisen for hjemløshed og det mønsterbrud, der – måske ville være kommet, hvis familiens psykosociale base var i orden, er det regnestykke, der aldrig bliver regnet på og ikke bliver nævnt i den offentlige debat.
Ingen kan derfor med sikkerhed sige: ”kontanthjælpsloftet kan ikke betale sig” – og det er jo meget belejligt, når der er en symbolpolitik, man gerne vil gennemføre og forsvare.